Der er brug for at se på, hvordan projekterne starter, hvis vi skal nedbryde de barrierer, der i dag bremser den bæredygtige udvikling hele vejen på tværs af værdikæden og i selve projekterne. Der er også brug for at se på, hvordan vi fremmer de værktøjer, der kan være med til at sikre mere bæredygtige byggerier.
Hør mere om Lone Lindgård Laursen tanker om bæredygtighed i interviewet her:
Hvad er din baggrund og hvordan arbejder du med bæredygtighed?
Jeg er uddannet bygningsarkitekt og har arbejdet i rådgiverbranchen i mange år. Mit fokus omkring bæredygtighed startede af egen interesse omkring 2012 og har i stigende grad fyldt en større del af mit arbejdsområde.
I dag arbejder jeg som bæredygtighedschef hos Ikano Bolig med ansvar for vores omstilling til en forretning, hvor vi arbejder ud fra bevidstheden om vores ansvar for de klima- og miljømæssige påvirkninger, der ligger i hele værdikæden som ejendomsudvikler.
Min rolle består i at understøtte udviklingen af både de strategiske og operationelle aktiviteter for at opnå vores målsætninger på bæredygtighed, både for vores danske forretning men også i samarbejde med den øvrige koncern Ikano Bostad og Ikano Group.
Hvilke udfordringer og muligheder ser du inden for bæredygtighed i byggeriet pt.?
Jeg ser mange gode initiativer, der alle skubber branchen i den rigtige retning. Og det er godt at se, at vi nu er meget længere i have et fælles sprog for hvad bæredygtighed er, og dermed et bedre grundlag for den videre debat og udvikling af værktøjer. At hele branchen nu kan sætte sig ned og tale om LCA-beregninger, EPD-kvalitet, EOL-scenarier osv. er et stort skridt for at komme videre.
For nu kan vi på langt mere nuanceret grundlag bryde udfordringerne ned i dele og ud fra hvor vi hver især sidder for alvor tage fat på, hvor vi har den størst mulig impact på den grønne omstilling. Og ikke mindst være klar over hvor meget arbejde, der stadig mangler at blive gjort i udviklingen af vores metoder og løsninger.
Vi er kun lige gået i gang med at løse menneskehedens største ligning. Og uanset hvem man er, eller hvor grønne tal, der kan vises på bundlinjen, er det vigtigt, at vi som individer er ydmyge omkring det ståsted, vi har nu, der står til at blive ændret undervejs. Altså forstået som at det, vi tror er den rigtige løsning nu, hurtigt kan være forældet og fuld af nye udfordringer i takt med at vi lærer mere om klimaet i forandring og effekterne heraf.
Derfor skal vi alle tilegne os værktøjer til at kunne arbejde operationelt – OG samtidig skal vi sætte ambitiøse mål ud fra at vi lever på én planet – og forståelsen af at vi stadig har en kæmpe regning at betale kloden tilbage derefter.
Årets tema er ‘Urban transformation – til gavn for mennesker og planet’. Hvordan kan vi transformere vores byer til gavn for mennesker og planet i dine øjne?
En del af løsningen på omstillingen til reelt at bo på én planet kan findes i den måde, vi organiserer vores rammer for livet. Jeg tror, det er selvforstærkende og mere bæredygtigt, hvis de fysiske rammer er udviklet ud fra operationelle mål omkring optimering af ressourcer samtidig med at det som menneske giver en meningsfuld og sanselig værdi.
Jeg ser et skift i den måde vi som branche betragter vores eksisterende bygningsmasse. Der er en stigende bevidsthed om, at vores bygninger både er en ressourcebank OG en sanselig og værdiskabende katalysator for en positiv udvikling, der kan være svær at etablere i nybyg-områder.
Jeg mener, at vi som branche og i lovgivningen i højere grad skal definere KPI’er på de sociale og menneskelige værdier, så vi sikrer, at vores byområder faktisk bliver rammen for det liv, vi som mennesker trives i. Det handler både om tryghed og tilknytning, men også convenience og sanselighed.
Jeg tror, vi som mennesker trives, når de basale behov for at føle sig sikker og høre til et sted er opfyldt – men at vi for alvor blomstrer, når de praktiske forhold er organiseret, så der frigives tid til at være og deltage i verden omkring os. Og her tror jeg, at transformationer af vores bygninger og byer har et kæmpe potentiale til at kunne give os de sanselige oplevelser, vi søger at skabe.
De skæve sammenstød af forskellige bygningstyper, varierede facadeudtryk og kombinationer af rumligheder i byens rum er noget vi alle mærker og reagerer på i vores sanseapparat. Og tolerancen for når noget ikke er så poleret og pænt får et tiltrængt pusterum. Vi forventer ikke, at alt står snorlige – og det føles dejligt befriende.
Hvordan kommer vi væk fra ‘business as usual’, når det handler om bæredygtighed i byggeriet?
Det er i den grad en politisk og ledelsesmæssig opgave at få ændret ‘business as usual’ – men også en personlig.
Først og fremmest er det glædeligt at opleve, at langt de fleste virksomheder og organisationer er nået til erkendelsen af at bæredygtighed er noget, der skal implementeres og forankres i alle led for at få rykket på dagsordenen. Det er vigtigt, at arbejdet med bæredygtighed initieres fra bestyrelseslokalet – og dermed mandat til medarbejdere at arbejde målrettet og strategisk.
Når bæredygtige initiativer skal igangsættes, skal vi kende vores udgangspunkt og handlerum. Altså forstå hvor potentialet, der giver den største forskel, ligger. Og så skal man erkende, at det også er en personlig opgave. Vi skal hver især være nysgerrige på egne rutiner og arbejdsmetoder og ikke mindst hvor der er manglende viden. Ingen ved alt – men alle ved noget. Kend din spilleplade og være åben for at spørge.
Jeg foretrækker at arbejde med virksomheder og mennesker, der er åbne om hvor de er i den kortlægning. Så er samtalen meget mere interessant, og vi skal ikke sidde med uforløste forventninger.
Dernæst skal vi være tydelige i vores initiativer, og de skal være afstemt med virksomhedens øvrige mål. Opgaverne skal være brudt ned til operationelle og prioriterede mål. Der findes en lang række værktøjer, der kan bruge som udgangspunkt for samtalen – herunder certificeringer for byggerier.
Dog skal den slags ordninger forstås som en hjælp til at nedbryde opgaven på det enkelte projekt og til at kunne bygge videre på og kombinerer med egne mål – men ikke som et stempel, der gør, at vi er inden for én planet. Dertil er rejsen meget lang endnu. Men med et skridt ad gangen kommer vi alle lidt videre.
Hvilke projekter synes du har spændende tiltag inden for bæredygtighed?
Jeg synes, der er mange spændende fyrtårns- og realiserede pilotprojekter derude. For at komme videre i branchens omstilling er det meget vigtigt, at vi får samlet op på den viden og erfaring, der kommer ud af egne og andres afprøvede projekter, så de ikke strander i budgetarkene og risikoanalyserne.
De første projekter har sikkert gjort ondt på både økonomi og proces, så man er forsigtig med næste. Men det er jo netop i de næste projekter, at man via tilpasninger og vidensgrundlaget skaber grobund for at turde tage næste skridt og skalere op. For skalérbarheden er afgørende for at vi for alvor kommer ud over stepperne med de bæredygtige løsninger.
Ikano Bolig er selv med i Boligbyggeri fra 4 til 1 planet, hvor vi skal opføre et eksempelbyggeri med en målsætning på 2,5 kg COeq/m2/år. Initiativet er finansieret af Realdania og Villum Fonden, og jeg er glad for, at det er så bredt forankret i branchen, at vi står stærkere sammen. Det ser jeg meget frem til at kunne bidrage til.
I Malmø har de et meget stort branchesamarbejde, vi måske kunne lade os inspirere af i Danmark. LFM30 – Netto noll CO2-utsläpp till 2030. Her har de siden 2019 arbejdet på at opnå at blive en klimaneutral byggeri- og anlægsbranche i 2030 – og tilmed klimapositiv i 2035. Det er meget organiseret med arbejdsgrupper og fælles referencemål.
Der er helt sikkert fordele og ulemper med så store initiativer, men et fælles klart mål er til at forstå for alle parter når man skal drive så kompleks en dagsorden fyldt med ubekendte faktorer.
Du er med i en debat på Building Green Aarhus. Hvad handler den om, og hvad håber du, der kommer ud af den?
Jeg er med i en debat, hvor vi skal tale om, hvordan vi kan sikre bæredygtighed i udbudsfasen, hvilket er en central nøgle for at sikre at projekterne rent faktisk rykker på “business as usual”. For at kunne efterspørge og definere mere bæredygtige løsninger skal vi så igen kende vores spilleplade og handlemuligheder – og heraf konsekvenserne for kravene, der kan være en showstopper for de faktiske indsatser.
Jeg håber derfor, at vi får et billede på, hvordan vi kan komme videre med at få kortlagt forhindringerne og dermed sikrer at vi både har rammevilkår, videnshavet og de udførende med i samme retning fra starten.
Vil du høre mere om bæredygtighed i byggeriet?
Vær med på Building Green Aarhus den 3.-4. maj 2023 og hør debatten ‘Hvordan styrker vi de bæredygtige tiltag allerede i udbudsfasen?’.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';