DS Flexhal har flyttet tonsvis af jord i Køge-projekt

DS Flexhal er godt i gang med PostNord-byggeriet ved Skandinavisk Transport Center i Køge. Ordren kom på plads i november 2016, og nu gøres der klar til at lave belægningen på cirka 70.000 kvadratmeter på de omkringliggende arealer.
DS Flexhal opfører 56.000 kvm lagerbyggeri for PostNord. Pressefoto.
DS Flexhal opfører 56.000 kvm lagerbyggeri for PostNord. Pressefoto.

PostNord-byggeriet ved Skandinavisk Transport Center i Køge består af to store bygninger opført af entreprenørvirksomheden DS Flexhal med investeringsbanken Pareto Securities som bygherre og udlejer. Den ene bygning – en tredjepartslogistikhal på 31.000 kvadratmeter – bliver én af Danmarks største TPL-enheder. Den anden bygning er en pakke- og godsterminal på 25.000 kvadratmeter.

Nye brandregler

Projektet opføres som et af de første i Danmark under de nye brandregler, som trådte i kraft i sommeren 2016. Det betyder, at der benyttes bærende konstruktioner i ubeskyttet stål, og at der kan bygges brandsektioner på op til 10.000 kvadratmeter.

– Der er flyttet rigtig mange tons jord under byggeprocessen, som skrider planmæssigt fremad – begge bygninger forventes klar til anvendelse sidst på året, siger Asbjørn Henriksen, projektchef ved DS Flexhal.

Det bruges i alt 1.000 tons stål, 12.000 kvadratmeter vægge- og facader i beton og 8.000 kvadratmeter dæk i projektet.

Som følge af de nye brandregler opføres de bærende konstruktioner i ubeskyttet stål. Illustration: AK83 Arkitekter.
Som følge af de nye brandregler opføres de bærende konstruktioner i ubeskyttet stål. Illustration: AK83 Arkitekter.

Relateret indhold