Asfaltindustriens administrerende direktør Anders Hundahl opfordrer regeringen til i forbindelse med de igangværende forhandlinger om Finansloven 2017 at afsætte fire millioner kroner til et udviklings- og demonstrationsprogram, der i samarbejde med kommuner, rådgivere, revisorer og bygge- og anlægsbranchen skal introducere “den australske model” for danske kommuner.
I Australien gennemførte man i løbet af 1990’erne en ændring af den kommunale budgetlægning fra samme model, der anvendes i danske kommuner, til en model med internationale standarder.
Samlet overblik
Ifølge Anders Hundahl gav det de kommunale embedsmænd og de politiske beslutningstagere et redskab til at få et samlet overblik over de kommunale værdiers livstidsomkostninger:
– Det skabte mulighed for at træffe langsigtede beslutninger frem for kortsigtede, og i dag har veje og anden infrastruktur det bedre end før. Det er en god forretning for de australske skatteydere, for det koster to til tre gange så meget at rette op på en forfalden vej i forhold til at vedligeholde i tide. Det kan sammenlignes med god tandpleje. Hvis du børster dine tænder, bruger tandtråd og går til tandlægen, så slipper du for de enorme regninger der kommer, hvis du skal have boret huller eller lavet dyre kroner, siger Anders Hundahl.
Nulstilles hvertår
Han mener, at hvad han selv betegner som “den danske budgetfejl? koster milliarder af skattekroner, fordi kapitalværdien af veje, broer, bygninger og andre anlæg ikke indgår i de kommunale regnskaber og ikke afskrives:
– På vejområdet betyder det eksempelvis, at kommunens vejbudget nulstilles hvert år. Det kan ikke ses, om der spares op eller spares ned. Vejområdet destrueres. Bruger man en million kroner på udbedringer af en landevej, kan det ikke aflæses i regnskabsresultatet, og det får desværre nogle kommuner til at vende det blinde øje til det faktum, at samfundsskabte værdier i anlæg smuldrer, siger Anders Hundahl.
Alle tjener på det
Anders Hundahl understreger over for Dagens Byggeri, at det ikke er ulovligt for kommunerne at budgettere efter de australske principper.
– Kommunerne må selv om, hvordan de vil tilrettelægge deres budgetter. De må gerne lave et afsnit i regnskabet og budgettet om, hvor meget der er investeret i veje og bygninger, og hvor meget de har fået ud af det. Så kan de se, om de har tjent eller tabt penge. Har de tjent penge, kan de sætte skatten ned eller ansætte flere pædagoger. Har de tabt penge på at lade stå til, kan alle se, hvorfor der eksempelvis må fyres pædagoger. Alle ville tjene på det rette vedligeholdelse, siger Anders Hundahl
Voksende problem
Kommunernes økonomi er under pres, og det betyder ifølge Anders Hundahl, at problemet er stort og voksende. Det viser to analyser fra i år. De kommunale veje har et akut vedligeholdelsesefterslæb på til 4,9 milliarder kroner.
Det viser en analyse fra SAMKOM – et samarbejde mellem kommuner og statens Vejdirektorat – og for alle veje er investeringsbehovet frem til 2020 på mellem 50 milliarder kroner og 75 milliarder kroner til efterslæbsindhentning, vedligehold, klimasikring, opgradering og mobilitetsfremmede tiltag.
En analyse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører viser desuden, at vejene har det værst af alle anlæg, men tæller man eksempelvis kommunale bygninger med, er milliardregningen endnu større.
