Idealcombi leverer til prisbelønnet byggeri

Goldsmith Street i britiske Norwich er præmieret for såvel arkitektur som energieffektivitet. En dansk producent har leveret vinduerne til de 105 tre-etagers huse.
Vinduerne i de prisbelønnede, engelske huse er leveret af danske Idealcombi. Pressefoto.
Vinduerne i de prisbelønnede, engelske huse er leveret af danske Idealcombi. Pressefoto.

Når det kommer til priser for arkitektur, lander de ofte hos spektakulære byggerier, som står ud for sig selv: herhjemme Lego House, Hammershus Besøgscenter med flere.

I engelske Norwich er en sådan pris imidlertid blevet givet til ganske almindeligt bolig-byggeri. Eller måske ikke helt almindeligt. Projektet Goldsmith Street, der er 105 energirigtige, almennyttige boliger har fået den prestigefyldte RIBA Stirling Prize 2019. Og byggeriet har et dansk islæt. Nemlig Futura+ vinduer samt Frame IC-facadedøre fra Idealcombi i Thy.

Tanken bag byggeriet er, at det skal være økonomiske, energivenlige boliger. Varmeforbruget anslås til at blive på cirka 1500 kroner om året. Byggeriet er det største i Storbritannien, der er bygget efter den stramme PassivHus-standard, og det er designet af arkitektfirmaet Mikhail Riches. Hos Idealcombi er man meget stolt over at have været en del afboligprojektet.

– Byggeri efter passivhusstandarden betyder, at bygningens kvalitet er betydelig højere end for traditionelle boligprojekter. Det er vi glade for at kunne bidrage til, lyder det fra marketingansvarlig hos Idealcombi Marianne Bidstrup.

Der er tale om Idealcombi Futura+ vinduer, som er med til at sikre husenes plus på klimakontoen. Pressefoto.
Der er tale om Idealcombi Futura+ vinduer, som er med til at sikre husenes plus på klimakontoen. Pressefoto.

Relateret indhold