Rebild-borgmester bød velkommen med spaden

Borgmester Jesper Greth var med til at tage første spadestik til et 7.100 m2 erhvervsbyggeri - en bygning, der opføres af Actulux, som hermed flytter sine aktiviteter til Rebild Kommune.
Foto: Rebild Kommune.
Foto: Rebild Kommune.

Et nybyggeri, som det vi tager første spadestik til i dag, er et synligt udtryk for den vækst og udvikling vi ser i vores kommune. Jeg er både stolt og glad over, at Rebild Kommune på denne måde fortsætter med at tiltrække stærke virksomheder og arbejdspladser, sagde borgmester Jesper Greth, da han var med til at markere byggestarten på en ny bygning, der skal huse en ny tilflytter til kommunen.

Actulux, som har 70 ansatte, udvikler og producerer elektriske åbningssystemer til ovenlys, glasfacader, vinduer og røglemme. Nu flytter virksomheden til Porsborgparken i Støvring, og den er den nyeste i en række af virksomheder, både nystartede og etablerede, der i de seneste år har valgt at etablere sig i Rebild Kommune.

Det glæder borgmesteren:

– Når virksomheder etablerer sig i Rebild Kommune, spiller vores placering i forhold til motorvejen naturligvis en stor rolle – det er nemt for både medarbejdere og varer at komme til og fra virksomheden.

Relateret indhold