Glem plasticposerne i Kvickly. Ser man nærmere på kilderne til det danske plastaffald, stammer cirka en tredjedel af de cirka 100.000 årlige tons fra bygge- og anlægsbranchen.
Samtidig peger beregninger og estimater på, at det kun er cirka 17 procent af plastaffaldet fra byggebranchen, der indsamles som plast til genanvendelse. Det tal skal op, hvis branchen skal indfri de politiske målsætninger om genanvendelse af 25 procent i 2025 og hele 75 procent i 2030. Det mener man hos InnoByg, hvor Rikke Juel Lyng fra Teknologisk Institut netop har afsluttet et såkaldt spireprojekt om plastaffald.
– Vores målsætning i projektet var at sætte fokus på cirkulær økonomi på byggepladser ved at forbedre ressourceeffektiviteten med fokus på plastaffald. Begrænset viden om plastaffald i byggeriet er nemlig en stopklods for bedre genanvendelse, selvom potentialet er stort, forklarer Rikke Juel Lyng og understreger, at et bedre datagrundlag skal hjælpe med at nedbryde de markedsmæssige barrierer og skabe et incitament for entreprenørerne til at sortere og indsamle plastaffaldet.
Tænk på økonomien
Hun bakkes op af projektpartner Jacob Thorman fra J. Jensen, som er positivt stemt over for sortering af plast, men også ønsker økonomiske incitamenter for at fremme udviklingen.
– Projektet har vist os, at det godt kan lade sig gøre at sætte fokus på bedre udsortering af plast på vores byggepladser – og at det kan give mening. Men vi kan også se, at det kræver andre tiltag fra enten branchen eller politikkerne før, det er rentabelt at udsortere plast fra byggepladserne, siger Jacob Thorman.
At der skal være forretning i sorteringen, er Maja Dalsgaard fra Dansk Affaldsminimering, helt enig i.
– Der er ingen tvivl om, at plast fra byggebranchen er en interessant affaldsfraktion, som vi ser store potentialer i. Det forudsætter dog, at man kan sortere plasten på byggepladsen i de rette kvaliteter og nå tilstrækkelige mængder, førend der er en god business case, siger Maja Dalsgaard.
Stort potentiale
Tallene, som Rikke Juel Lyng har fundet frem til, er imidlertid behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at der er begrænset viden om de typer af plast, der anvendes i branchen samt mængderne og håndteringen af dem.
Men det betyder ikke, at der ikke er der grundlag for at se på, hvordan branchen kan blive bedre til at indsamle og genanvende plastaffaldet, lyder det fra Rikke Juel Lyng.
– Der har været fokus på folier og EPS i projektet og målet var at få data for mængder og typer af plastaffald, så det miljømæssige og økonomiske potentiale for at udsortere og komprimere plastaffald kunne undersøges, fortæller forskeren og fortsætter.
– På baggrund af de indsamlede data og viden fra inspektionerne, har vi opstillet et beslutningsværktøj, som skal hjælpe entreprenøren med at håndtere plastaffald fra renoveringer eller nybyggeri.
Spireprojektet er udført i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, J. Jensen A/S, Dansk Affaldsminimering ApS, samt Vestforbrænding I/S.
Dermed har projektet involveret parter fra hele processen og projektgruppen har blandt andet gennemført inspektioner på en byggeplads og på genbrugspladser, for at forbedre viden og datagrundlaget for hvor meget plast, der findes på byggepladser og hvornår i byggeprocessen, det opstår.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';