Mere end 40 udstillere til lokal håndværker- og industrimesse

Nordjysk Beslags årlige håndværker- og industrimesse i august har allerede nu sat rekord på antallet af udstillere.
Nordjysk Beslag holder messe den 16. og 17. august på Gugvej i Aalborg.
Nordjysk Beslag holder messe den 16. og 17. august på Gugvej i Aalborg.

Når Nordjysk Beslag og Værktøj i Aalborg slår dørene op for årets håndværker- og industrimesse i Gug, bliver det med mere end 40 udstillere, og de medbringer som sædvanlig deres nyeste modeller og stærkeste slagtilbud, så der er rig mulighed for at lave en god handel på alt fra arbejdstøj til kvalitetsværktøj og befæstigelsesmaterialer fra de mest kendte mærker.

Samtidig fejrer Nordjysk Beslag i år 40-års jubilæum, og det bliver naturligvis også markeret på messen, der i øvrigt bliver holdt for 20. gang.

– Jeg er virkelig stolt over, at vi i år kan fejre 40-års jubilæum i en branche med meget hård konkurrence, og håndværker- og industrimessen er da også blevet noget af et tilløbsstykke siden vi startede med den for præcis 20 år siden. Faktisk har vi i år været nødt til at leje et stort telt for at få plads til de rekord mange udstillere, som gerne vil være med i år, siger direktør og medejer Finn Leleur Thomsen.

Relateret indhold