Arbejdsmiljøet på byggepladserne hænger stadig i bremsen

Vi kan og vi skal have sænket dødsulykker, alvorlige ulykker og nedslidning i den danske byggebranche,' understreger Tonny Olsen, formand for BAT-Kartellets arbejdsmiljøudvalg, efter besøg på en række danske byggepladser.
Fokus på nedstyrtningsfare, sikre adgangsveje, belysning, inddækning og generel arbejdsmiljømæssig planlægning er stadig en mangelvare på byggepladserne, viser BAT-Kartellets besøg på et større antal byggepladser landet over. Foto: Getty Images
Fokus på nedstyrtningsfare, sikre adgangsveje, belysning, inddækning og generel arbejdsmiljømæssig planlægning er stadig en mangelvare på byggepladserne, viser BAT-Kartellets besøg på et større antal byggepladser landet over. Foto: Getty Images

Ifølge arbejdstilsynets statistik over dødsulykker, er der foreløbigt 37 personer, der ikke er kommet levende hjem fra arbejde fra januar til august i år. Heraf arbejdede hele 11 af dem i brancher indenfor byggeriet, bl.a. med opførelse og nedrivning, anlæg, færdiggørelse af byggeri og erhvervskørsel mellem to byggepladser.

For at undgå at det går så galt, skal der sættes ind tidligere i forhold til arbejdsmiljø helt generelt, lyder det fra formand for BAT-Kartellets arbejdsmiljøudvalg, Tonny Olsen:

– Det er velkendt, at byggebranchen er en af de farligste brancher i Danmark. I år har et rekordhøjt antal kollegaer i byggebranchen mistet livet, og tallene for alvorlige ulykker og nedslidningsskader er fortsat alt for høje.

Dårligt arbejdsmiljø koster ikke bare liv. Hvert år koster sygemeldinger, behandlinger, dødsfald mv. Danmark 60-80 milliarder. Ifølge BAT-kartellet, der er en faglig samarbejdsorganisation for 3F, Malerforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund, Dansk Metal, HK/Privat og Teknisk Landsforbund, løber en sygemelding på 30 dage hurtigt op i 80.000-100.000 for arbejdsgiveren.

– Det er dokumenteret, at hver eneste krone investeret i arbejdsmiljøet giver to kroner igen. For mig at se er den eneste måde vi kan komme videre med løsningen af den alvorlige situation, som vi står i, at vi rykker endnu tættere sammen i bussen. Trepartssamarbejdet mellem Arbejdstilsynet og organisationerne skal speedes op. Vi kan og vi skal have sænket dødsulykker, alvorlige ulykker og nedslidning i den danske byggebranche, understreger Tonny Olsen.

Nedstyrtningsfare, dårlige adgangsveje, manglende belysning…

Nedslidning i sig selv er et velkendt problem, som fagbevægelsens arbejdsmiljø-professionelle satte fokus på ved en landsdækkende patruljedag i anledning af den europæiske arbejdsmiljøuge i uge 43. Her fik et større antal byggepladser landet over besøg.

Temaet var igen i år Arbejdsrelateret Muskel- og Skeletbesvær (MSB) og der var stadig meget at komme efter. Kritikpunkterne drejede sig i høj grad om manuel håndtering, hvor medarbejdere slæbte bl.a. materialer og værktøj op ad trapper, over lange afstande og i akavede stillinger.

Manuel håndtering er i sig selv årsag til mange ulykker og alvorligt slid på bevægeapparatet på lang sigt. Derudover var der mange steder markant mangel på evner, indsigt og vilje til at tilrettelægge den organisatoriske del af arbejdet på byggepladsen. Der var også mangel på de tekniske hjælpemidler, som er afgørende for at mindske nedslidning, forhindre arbejdsskader og nedsætte risikoen for arbejdsulykker.

– På trods af at man de seneste år har sat mere fokus på nedslidning af medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen, kan vi desværre konstatere, at der er lang vej igen. Nedstyrtningsfare, dårlige adgangsveje, manglende belysning, manglende inddækning, dårlig planlægning er bare nogle af de oplevelser vi fik igen i år, nøjagtig som vi har set så ofte før, siger Tonny Olsen.

Tager ejerskab over arbejdsmiljøet

Humøret hos arbejdsmiljøpatruljen fik dog et nøk opad, da patruljen kom forbi NemByg i Esbjerg som for flere år siden satte sig et fast mål om at forbedre virksomhedens organisatoriske arbejde med arbejdsmiljøet.

I et interview med BAT-Kartellet siger arbejdsmiljøchef Carina Iversen Grau:

– Systematisk arbejde, arbejde med sikkerhedskulturen – eksempelvis er det helt i orden at sige fra, hvis man står i en utryg situation – og en ledelse, der sætter arbejdsmiljø på dagsorden. Alt dette er en forudsætning for et godt arbejdsmiljø. Et af tiltagene, vi har gang i, er, at vi en gang om året indkalder alle virksomhedens medarbejdere til en arbejdsmiljødag, hvor virksomhedens APV og risikovurderinger osv. er temaet. Det er virkelig noget, der giver ejerskab til hele det systematiske arbejdsmiljøarbejde. Jo mere man fokuserer på arbejdsmiljøet, jo mere bliver det en vane, og til sidst tænker man slet ikke over det, siger Carina Iversen Grau, der fremadrettet vil fokusere endnu mere på nærved-ulykker.

– Her vil vi helt sikkert kunne lære noget, siger hun og tilføjer:

– Et andet tiltag er særligt fokus på vores lærlinge. Alle vores lærlinge, som i øjeblikket andrager 24 lærlinge, bliver samlet 4-5 gange om året, hvor vi med socialt samvær og med forskellige læringsstile sætter fokus på arbejdsmiljø. Her kan vi også se, at ejerskabet til et godt arbejdsmiljø vokser.

Medarbejdere vender tilbage

Ud over de menneskelig og økonomiske fordele ved at have et godt arbejdsmiljø, der forebygger arbejdsulykker, kan arbejdsmiljøchefen også pege på, at et godt og sikkert arbejdsmiljø giver fordele, når virksomheden skal rekruttere nye medarbejdere.

– Mange af vores lærlinge fortsætter efter endt læretid og mange medarbejdere kommer tilbage når nye opgaver dukker op. Det er virkelig et stort plus for vores virksomhed.

Relateret indhold