Historiske bygninger som brobygger

Renovering af historiske bygninger giver mulighed for at gentænke funktion, bæredygtighed og bygge bro til fremtidens boligbehov.
Nikolaj Stampe er ejendomschef i PKA.
Nikolaj Stampe er ejendomschef i PKA.

Om Renovering på dagsordenen

  • Dagens Byggeri samarbejder med de 12 partnere bag “Renovering På Dagsordenen”. Jævnligt vil vi derfor bringe blogindlæg fra www.renoveringpaadagsordenen.dk og på den måde sætte fokus på den nødvendige diskussion om renovering af vores bygningsmasse.
  • De 12 partnere er:
  • – GI Grundejernes Investeringsfond
  • – Bygherreforeningen
  • – Realdania
  • – Dansk Byggeri
  • – NCC
  • – MT Højgaard
  • – Danske Ark
  • – COWI
  • – Konstruktørforeningen
  • – FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører
  • – Ingeniørforeningen IDA
  • – Akademisk Arkitektforening

I mange byer arbejdes der på at genanvende historiske bygninger og bydele på nye spændende måder. I den proces er der mulighed for at skabe øget bæredygtighed og bygge bro til fremtidens bolig- og byudvikling – og stadig bevare de historiske og kulturelle kvaliteter.

Udfordringen er at tænke æstetik, kvalitet og funktion sammen. Som pensionsselskab er det vigtigt, at vi arbejder for at skabe de bedst mulige afkast til medlemmernes pensioner. Derfor skal renoveringsprojekter omdannes til tidssvarende og efterspurgte ejendomme. Og det er lykkedes at renovere og omdanne Konstabelskolen på Margreteholmen i København til moderne efterspurgte ungdomsboliger og samtidig skabe en fornuftig økonomi i projektet for både vores medlemmer og de studerende.

Kigger man overordnet på, hvordan vi renoverede den historiske konstabelskole, så tog vi udgangspunkt i tre principper: videreførelse af de bygningsmæssige kvaliteter, bevarelse af kulturarv og øget bæredygtighed.

Mellem bevaring og fornyelse

På det gamle militærområde, Margreteholmen, opføres der en del nybyggeri, og ved at bevare Konstabelskolen skabes der større arkitektonisk og historisk diversitet mellem nye og gamle bygninger. Og det er diversitet der er med til at give værdi og skabe et attraktivt byområde. Samtidig trækker Konstabelskolen også historiske linjer til områdets militærhistorie.

Søværnets kadetter sad på skolebænken i Konstabelskolen fra 1939 og frem til 1993, og på baggrund af bygningens plads i dansk militærhistorie er den erklæret bevaringsværdig af Københavns Kommune. Ved at bevare bygningens rå beton og de pudsede vægge, og bygningens militære historie er afspejlet i bygningens farver, hvor blå, gul og grå repræsenterer henholdsvis søværnet, hæren og flyvevåbnet.

Samtidig blev bygningens tilknytning til uddannelse også bevaret ved at blive ombygget til ungdomsboliger, som de studerende bor i under deres uddannelse.

Øget bæredygtighed

Energioptimering og høj udnyttelse af den eksisterende ejendomskonstruktion er to elementer i renoveringsprocessen, der bidrager til at reducere miljø- og klimabelastningen fra ejendomme.

I dag står ejendomsbranchen for 30-40 procent af affaldsproduktionen i Danmark og ca. 40 procent af energiforbruget i Danmark. Tallene viser, at der er et stort potentiale for at minimere energi- og ressourceforbruget.

Ved Konstabelskolen var der fokus på at producere mindst muligt affald ved at genanvende flest mulige materialer. Eksempelvis blev skolens eksisterende betonkonstruktion bevaret og udnyttet til at være fundamentet for ungdomsboligerne – og det minimerede affaldsproduktionen. Energirenoveringen af skolen var en balancegang mellem at bevare mest muligt af arkitekturen og samtidig sikre den højst mulige energieffektivitet.

Løsningen var at zoneopdele bygningen, så kun boligfunktionerne er opvarmet fuldt ud. På den måde blev bygningens mest karakteristiske arkitektur bevaret samtidig med, at der kunne efterisoleres udvendigt.

Renoveringen af Konstabelskolen viser, at det er muligt at genanvende historiske bygninger ved at gentænke funktion, arkitektur og bæredygtighed. På den måde kan bygningerne fortsat være en ressource til glæde og gavn for fremtidige generationer.

Flere blogindlæg her.

Relateret indhold