Trods årtiers debat om udliciteringer står omfanget af offentlige udbud i stampe. Tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at staten, regionerne og kommunerne udbød 25,7 procent af de opgaver, som det er muligt at konkurrere om, i 2015.
Det er kun en mikroskopisk fremgang på 0,3 procentpoint i forhold til året før, men der snarere tale om status quo i forhold til niveauet for otte år siden.
I Håndværksrådet mener vi, at der er grund til at hæve overliggeren, og vi er forbløffede over, at hverken den første, den anden eller den tredje Løkke-regering har vægtet området særligt højt i betragtning af de klare effektiviseringsgevinster, der ligger på området.
For få fordele
Offentlige udbud kan være en kompliceret proces, og i kommunerne vægrer man sig derfor naturligt mod at konkurrencesætte opgaver, som traditionelt har ligget trygt i offentligt regi.
Problemet er, at de hverken får høstet innovative fordele eller effektiviseringer eller besparelser til gavn for brugerne af velfærdsydelser og skatteyderne.
Ordet tvang skurrer i de flestes ører, men kommunerne har desværre vist, at de ikke formår at hæve udliciteringsgraden nævneværdigt.
Tilbage på sporet
Håndværksrådet opfordrer derfor den nye minister for offentlig innovation, Sophie Løhde (V), til at fremlægge en plan med pres på kommunerne samt specifikke mål på de bløde velfærdsområder og andre mål for de tekniske områder som f.eks. vej og park.
Det er på høje tide, at kommunerne kommer tilbage på sporet, og regeringen bør som minimum have som mål at udbyde mindst 35 procent af de offentlige opgaver inden 2025. Det er ambitiøst og realistisk.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';