Sommerhussalg boomer i Jylland – det modsatte på Sjælland og Fyn

EDC’s salg af sommerhuse i Jylland er i september steget 47 pct. i forhold til september sidste år, mens salget på Sjælland og Fyn er faldet 18 pct. i samme periode.
Ifølge EDC har Jylland en særlig tradition, når det kommer til sommerhuse: De bliver i langt højere grad brugt til udlejning end sommerhuse på Sjælland og Fyn. Foto: Getty Images.

Noget tyder på, at salget af sommerhuse er rykket vestpå.

Ejendomsmæglerkæden EDC’s salg af sommerhuse i Jylland er i september steget 47 pct. i forhold til september sidste år, mens salget på Sjælland og Fyn er faldet 18 pct. i samme periode.

EDC’s salg af sommerhuse i sept. 2025 og sept. 2026

 Sjælland/FynJylland
Sept. 2025124148
Sept. 2026102218

Ifølge EDC er det et tegn på, at den markante udvikling i sommerhussalg på Sjælland de seneste år nu bevæger sig vestpå.

Læs også

Historiske salgstider: Sommerhuse har fået en helt ny status

– Vi har i flere år set et stærkt sommerhusmarked på Sjælland, hvor blandt andet stigende boligpriser og følgende store friværdier har gjort det muligt for mange boligejere at investere i et sommerhus, siger Jan Nordmann, cheføkonom i EDC, og fortsætter:

– Nu tyder udviklingen på, at samme bevægelse også breder sig vestpå.

En særlig tradition

Ifølge EDC har Jylland en særlig tradition, når det kommer til sommerhuse: De bliver i langt højere grad brugt til udlejning end sommerhuse på Sjælland og Fyn.

Adskillige års markant fremgang i turismen til Danmark sammen med gunstige skatteregler for sommerhusudlejning kan gøre økonomien i et sommerhuskøb mere attraktiv, lyder det fra EDC.

Læs også

“En bemærkelsesværdig høj aktivitet”: Her stiger salget markant

– Et sommerhus er for de fleste først og fremmest et sted, man køber for at holde ferie, siger Jan Nordmann og fortsætter:

– Men hvis man samtidig kan leje det ud en del af året og få en stor del af udgifterne dækket, bliver regnestykket mere interessant. Nu har jyske boligejere både friværdien og et sommerhusmarked, hvor udlejning gør investeringen attraktiv.

Relateret indhold