Et gammelt udtryk siger, at ’Der findes ikke dårligt vejr – kun dårlig påklædning’. Den tankegang kan også overføres til byggebranchen, hvor interessen for at anvende biobaserede byggematerialer er voksende. Men der er også en vis skepsis i branchen over for, hvordan den slags materialer vil arte sig i det danske klima. Her er det primært nye materialer som f.eks. halm, græs og hamp, der tænkes på.
Træ, der ligeledes hører ind under kategorien biobaserede materialer, har branchen langt større erfaring med, men også træ mødes fra flere sider af en vis skepsis, når det gælder holdbarhed sammenlignet med mursten og beton. Ifølge projektchef Stig Hessellund fra Realdania er der dog ikke nogen begrænsninger for at bygge med biobaserede materialer. Det afgørende er ifølge ham, at materialerne anvendes på den rigtige måde.
Helt nye kompetencer
– Hvis vi tænker os om, kan vi med biobaserede materialer bygge med præcis lige så lang holdbarhed som med traditionelle byggematerialer. Men det kræver, at vi ikke bygger hovedløst. F.eks. kan man ikke blot udskifte traditionelle byggematerialer med biobaserede byggematerialer 1:1. Alle typer af materialer skal anvendes, så de udnyttes optimalt, og det kræver helt nye kompetencer i byggebranchen, siger Stig Hessellund.
Et centralt begreb i den sammenhæng er konstruktiv materialebeskyttelse, som handler om at anvende byggematerialerne på den rigtige måde. I forbindelse med træ er det eksempelvis integrerede drypkanter samt såkaldte offerbrædder, der kan udskiftes, og når det f.eks. gælder halm, græs eller hamp, handler det om, at materialerne anvendes tørt og ikke udsættes for fugt.
Lær af fortidens fejl
MgO-pladesagen er et eksempel på, hvilke konsekvenser forkert anvendelse af byggematerialer kan få. De anvendte vindspærreplader af magnesiumoxid opsugede store mængder fugt og medførte skader for milliardbeløb. Ifølge Stig Hessellund var pladetypen imidlertid ikke i sig selv et dårligt byggemateriale. Problemet var måden, den blev anvendt på.
Blandt andet derfor har Realdania givet en bevilling på 165 millioner kroner til Next Hovedstadens Håndværkercampus, hvor fokus blandt andet er på nye krav til bæredygtighed, ressourceforbrug og teknologi samt nye kompetencer. Ifølge Stig Hessellund er der behov for, at kompetencerne udvikles på tværs af værdikæden, og at indsatsen begynder allerede i uddannelsesleddet.
De store tænker fremad
Stig Hessellund fortæller, at interessen for at anvende biobaserede byggematerialer især er stigende blandt de store bygherrer, herunder de institutionelle investorer som f.eks. pensionskasser. Det mener han skyldes et ønske om at være strategisk på forkant med udviklingen. Allerede i 2027 og igen i 2029 vil LCA-kravene blive skærpet yderligere. Præcist hvor meget vides dog ikke endnu.
– Men jeg er sikker på, at den øgede interesse skyldes, at man ønsker at være klar, den dag kravene kommer således, at man ikke først til den tid skal til at kaste sig ud i eksperimenter, uddyber han.
Realdania arbejder samtidig med at formidle viden til byggebranchen om udviklingen, og projektchefen påpeger, at de nye materialer og krav betyder, at materialeforståelse bliver en stadig vigtigere disciplin i byggeriet.
Skal kunne skilles ad
Bygherrer skal i forbindelse med nybyggeri leve op til de gældende LCA-krav, og skærpede krav kan øge interessen for materialer med et lavere klimaaftryk. Ifølge Stig Hessellund stiller det samtidig større krav til kompetencerne hos de udførende, når nye eller mindre velkendte materialer tages i brug.
Materialevalget hænger desuden sammen med den byggetekniske udformning. Konstruktioner kan eksempelvis designes, så enkelte komponenter lettere kan skilles ad, vedligeholdes og udskiftes. Det får særlig betydning ved anvendelsen af materialer, der kræver andre hensyn end de mere traditionelle byggematerialer, branchen har lang erfaring med.
