OCC har nu taget det første spadestik til 248 nye firestjernede værelser og kan, når den nye hotelfløj åbner i slutningen af 2027, byde gæster velkommen til et af landets største hoteller uden for hovedstaden.
– Med 552 værelser under samme tag får vi en hotelkapacitet, der i langt højere grad matcher de mange faciliteter og muligheder, vi har på OCC. Det har stor betydning for kunder, der planlægger store arrangementer med mange overnattende gæster, forklarer Enrico Augustinus, der er adm. direktør i Odense Sport & Event, der ejer OCC.
Nyt hotel på vej i København: 10.000 kvm og 233 værelser
De nye værelser er alle i den firestjernede kategori og matcher dermed niveauet på OCC’s nuværende værelser.
Det er et vigtigt element i arbejdet med at tiltrække ikke mindst større konferencer og events uden for landets grænser til Odense, lyder det fra Enrico Augustinus.
Et nationalt centrum
Samtidig med udvidelsen bygger OCC et helt nyt indgangsparti, der dels giver hele ankomstområdet et grønnere og mere indbydende udtryk og dels gør ind- og udtjekning af selv store grupper både enkel og hurtig.
Presset vokser på det københavnske hotelmarked – og investeringerne stiger
Den nye hotelfløj opføres i direkte forlængelse af det eksisterende byggeri og er en del af OCC’s udvikling som et nationalt centrum for møder, konferencer, messer, fester, koncerter, sportsevents og overnatning.
Hotellet er en del af hotelkæden BWH Hotels, der tæller godt 4.300 hoteller på verdensplan.
