Danmark skal renovere og genanvende langt flere bygninger. Det er nødvendigt for at reducere byggeriets klimaaftryk og for at spare på jordens ressourcer. Men en undersøgelse udført på 5. semester ved Professionshøjskolen UCN peger samtidig på, at renovering kan indebære en højere risiko for arbejdsulykker og følgeskader end nybyggeri.
Hvorfor fokusere på hullerne i osten? Fordi netop hullerne er en anerkendt metode til at forstå og forebygge utilsigtede hændelser. James Reasons Swiss cheese-model bruges ofte til at forklare, hvorfor arbejdsulykker opstår. Modellen bygger på, at en ulykke sjældent skyldes én enkelt fejl. Den opstår, når flere svagheder i planlægning, projektering, organisering og udførelse falder sammen.
Spørgsmålet er derfor, om der er flere “huller” i sikkerhedslagene, når vi taler om renovering. Det findes der ikke offentligt tilgængelige statistikker, som kan besvare, men der er indikationer på, at det kan være tilfældet.
Rådgiverne har taget renovering til sig – nu vil FRI have ny lovgivning
Indikationer på større risiko
De fire studerende bag undersøgelsen har interviewet en brancheorganisation, en større entreprenør og en arbejdsmiljøansvarlig samt gennemført observationer på en renoveringsplads. Derudover har de fået adgang til entreprenørvirksomhedens ulykkesstatistik.
Da der ikke findes landsdækkende data, kan Swiss cheese-modellen bruges som et relevant analyseværktøj til at belyse forskellene mellem nybyggeri og renovering. Ved nybyggeri er konstruktioner, installationer og arbejdsprocesser som regel kendt på forhånd, og mange risici kan derfor håndteres allerede i projekteringen og planlægningen.
Ved renovering er situationen ofte en anden. Her kan der være skjulte installationer, ukendte konstruktioner, skadelige stoffer, ændringer gennem bygningens levetid og uforudsete forhold, som først opdages under udførelsen. Hvert af disse forhold svækker et af sikkerhedslagene. Det betyder ikke nødvendigvis, at en ulykke sker, men sandsynligheden for, at flere svagheder optræder samtidig, bliver større.
Bevar eller forklar: Fremtidens transformation kræver nyt fokus
Renovering kan være mere risikofyldt
Entreprenørvirksomheden registrerede over en årrække en ulykkesfrekvens på renoveringsprojekter, som var næsten dobbelt så høj som på virksomhedens øvrige byggeaktiviteter. Resultatet kan ikke generaliseres til hele branchen, men det er tilstrækkeligt til at rejse et vigtigt spørgsmål: Er renovering forbundet med en systematisk højere ulykkesrisiko?
Hvis svaret er ja, bliver spørgsmålet kun mere aktuelt i de kommende år, hvor en stadig større del af byggeriets aktiviteter vil bestå af renovering og transformation.
Undersøgelsen peger også på et andet forhold. Renoveringsarbejde medfører ofte større eksponering for støv og ældre byggematerialer end nybyggeri. Derfor er det relevant at undersøge, om de samme mekanismer også kan føre til flere langtidsskader og arbejdsbetingede sygdomme.
Byggebranchen er på rette vej: Forventer CO2-reduktion på 89 % i 2030
Mere viden giver bedre forebyggelse
I dag mangler vi en væsentlig del af grundlaget for at besvare disse spørgsmål. Arbejdsulykker registreres ikke systematisk efter, om de er sket på et nybyggeri eller et renoveringsprojekt. Dermed ved vi heller ikke, om bestemte projekttyper har særlige risikoprofiler.
Hvis projekttypen registreres sammen med arbejdsulykker og på sigt også indgår i forskning om arbejdsrelaterede sygdomme, vil branchen få et langt bedre grundlag for at målrette forebyggelsen. Samtidig vil det blive muligt at undersøge, om Swiss cheese-modellens forklaring også kan dokumenteres på nationalt niveau.
Et arbejdsmiljø, der følger med
For bygherrer er der måske endnu en overvejelse, når valget står mellem at renovere eller bygge nyt. De økonomiske og miljømæssige hensyn er afgørende, men de sociale aspekter bør også indgå i beslutningen. Hvis renovering indebærer en højere risiko, bør sikkerhed og arbejdsmiljø have en endnu mere fremtrædende plads allerede fra projektets tidlige faser.
Den grønne omstilling ændrer byggeriet. Derfor bør vi også udvikle vores viden, så arbejdsmiljøet følger med.
