Hvis man holder børnefødselsdag, så skal alle fra klassen med. Hvis der ikke er plads i hjemmet, så kan man eventuelt nøjes med alle drengene eller alle pigerne. Det vigtige er, at ingen bliver sat udenfor fællesskabet.
Det mantra kender alle, der har haft børn i en dansk skole.
Netop derfor ramte det så massivt, da DR Deadline forleden havde en udsendelse om ”Den lukkede boligfest”. Og forudsigeligt nok, så var programmet vinklet nøjagtig ligesom i børnehaveklassen. Fokus var rettet mod de grupper, som ikke har fået lov til at komme med til festen, og skadevirkningerne af at stå udenfor.
Hvis huslejeloft er løsningen, hvad er mon så problemet
Programmet var skåret over en læst, hvor man inviterer en overstadig, jubelkapitalistisk københavnsk boligmægler til at repræsentere deltagerne i festen, og dernæst introducerer hans sindige jydske kollega, som egentlig har svært ved at se, at festen er så berusende dejlig.
Derfra går modellen videre til den bekymrede forsker, og så sluttes det af med statsmanden fra et af regeringspartierne, der får lov til at understrege såvel sin bekymring over udviklingen som behovet for afbalancerede løsninger. Og det gjorde han faktisk på en måde, så han undgik det værste kviksand.
Der var med andre ord tale om et af de programmer, som gør det fristende nemt at beskrive DR som et statsmedie på linje med den hedengangne Sovjetunions Pravda.
Markedskræfternes spil
Der, hvor det altid kniber for statsmedierne, er, når de skal forklare årsagen til elendighederne.
Det er fuldstændig korrekt, at de mod himlen stigende ejerboligpriser i hovedstaden er et resultat af markedskræfternes spil. Kvadratmeterprisen på københavnske ejerlejligheder ligger lige præcis dér, hvor kurverne for efterspørgsel og udbud krydses!
Men i et samfund, hvor politikerne har afgørende indflydelse på næsten alle aspekter af vores liv, så er næppe helt skævt at antage, at de også har afgørende indflydelse på såvel udbud som efterspørgsel efter boliger. Eller sagt med andre ord: Det er politikerne, som har lavet gæstelisten og skrevet invitationerne til den lukkede boligfest.
Boligsalget er rykket vestpå – mens København køler af
Hvis man i stedet for at sammenholde priserne på samme type i bolig i forskellige dele af landet, havde sammenlignet priserne ved at bo i forskellige typer bolig det samme sted i landet, så ville man have fundet årsagen til de skævheder, som nu pludselig er så bekymrende.
Sagen er i al sin enkelhed, at takket være statskontrollerede ekstremt lave priser på almene boliger, andelsboliger og ældre private udlejningsboliger i hovedstaden, så får beboerne i de boligtyper nogle lige så ekstremt store boligforbrug.
Typeeksemplet er Enhedslistens københavnske borgmester, som angiveligt råder over et mindre andels-palæ med udsigt over de københavnske søer. (Og hvor er jeg dog taknemlig for, at hun endnu en gang stiller op til offentlig udskamning.)
Politikerne sidder med nøglen
Det hører med til billedet, at den eneste grund til, at køberne vil betale de temmelig absurde priser for københavnske ejerlejligheder, er, at køberne forventer, at skævvridningen af markedet også vil bestå, når de om ikke særlig mange år skal af med ejerlejligheden.
Af samme grund kan man med sindsro regne med, at de nuværende indehavere af københavnske ejerlejligheder vil være de allermest indædte modstandere af liberaliseringer af boligmarkedet – for de har allermest at tabe!
Hussalget stiger til højeste niveau i landsdel – og det ikke Københavns Omegn
Det ændrer imidlertid ikke ved, at politikerne sidder med nøglen til at invitere flere med til boligfesten.
Allerflest ville der komme med, hvis de forærede alle de almene boliger til beboerne, men også en frigivelse af priserne på andelene ville give et ordentligt skub i den rigtige retning. Og endelig kunne man jo tillade de gamle udlejningslejligheder at blive udstykket som ejerlejligheder.
Det er faktisk ikke ret svært at invitere flere med til festen. Og det ville gøre den meget sjovere.
