Bygma overtager XL-Byg Rødovre Trælast.
Det står klart – såfremt opkøbet bliver godkendt af konkurrencemyndighederne – efter XL-Byg og Bygma har indgået en købsaftale.
Bygma leverer største omsætning i deres historie – men er ikke tilfredse
– Opkøbet af Rødovre Trælast er et vigtigt skridt i vores fortsatte udvikling af Bygma, siger adm. direktør i Bygma, Michael Madsen, og fortsætter:
– Vi ønsker at vokse lønsomt dér, hvor vi kan skabe størst værdi for kunderne, og Hovedstadsområdet er et strategisk vigtigt område for os.
Forstår kunder og medarbejdere
Nuværende direktør af Rødovre Trælast, Henning Stausgaard-Petersen, bliver en del af ledelsen i den nye Bygma-filial.
– Jeg er glad for, at Rødovre Trælast nu bliver en del af Bygma, siger Henning Stausgaard-Petersen og fortsætter:
– For mig har det været vigtigt at finde en køber, der forstår vores kunder, vores medarbejdere og den faglighed, der kendetegner en stærk trælast.
Johannes Fog offentliggør årsregnskab: ”Vi er ikke tilfredse”
Overtagelsen afventer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens godkendelse og forventes gennemført pr. 1. september.
Parterne ønsker ikke at offentliggøre købesummen.
