Kram Danmark leverer tekniske dele og tilbehør indenfor landbrug, skov- og landskabspleje samt små entreprenørvirksomheder.
I 2025 var det en fornuftig forretning, viser deres regnskab.
De leverer en bruttoavance på 119 mio. kr. og et resultat efter skat på 9,9 mio. kr. for regnskabsåret 2025. Sammenlignet med 2024 stiger bruttoavancen med 2,2 %, dog falder resultatet efter skat med 8,2 %.
Trods et fald i resultatet ser de positivt på regnskabet – særligt med usikkerhederne på markedet taget in mente.
Over 20.000 m2 distributionscenter ved Vejle starter op
– 2025 blev et år, hvor markedet var præget af tilbageholdenhed og usikkerhed. Det har lagt pres på vores nettoresultat, og derfor er vi tilfredse med, at vi samtidig formår at øge bruttoavancen og fastholde et fornuftigt overskud, siger Peter Søgaard, salgsdirektør hos Kramp Danmark.
Ifølge Peter Søgaard er det afgørende for Kramp at fastholde fokus på de relationer og den service, der skaber værdi for kunderne i hverdagen, hvis de holde kursen.
– Markedet ændrer sig, men behovet for stabil drift, høj tilgængelighed og god service er større end nogensinde. Vi tror fortsat på markedet og på værdien af de langsigtede relationer, siger han.
Solide forventninger for fremtiden
Kramp Danmark forventer nogenlunde samme resultat for 2026 som for 2025.
Derfor mener de heller ikke, at det er tid til at skrue ned for investeringerne.
Virksomheden er i gang med opførelsen af et nyt højteknologisk nordisk distributionscenter i Vejle, som skal styrke logistik, leveringsevne og skalerbarhed på tværs af Norden.
Vil give vvs’ere det samlede CO2-tal på 150.000 varer
– For at være den bedste samarbejdspartner skal vi kunne levere på pris, sortiment og logistik. Derfor investerer vi langsigtet i vores nye nordiske distributionscenter i Vejle og i at udvikle vores forretning på tværs af markeder og segmenter, siger Peter Søgaard og fortsætter:
– Vi tror på fremtiden og på, at stærke relationer og høj service fortsat bliver afgørende konkurrenceparametre.
