Ugens udbud: 312 almene familieboliger i København og 59 nye bådpladser i Løgstør Havn

Seneste uges leads og udbud fra den 11. marts til den 18. marts tæller blandt andet prækvalifikation i Hedensted, offentlig licitation i Viborg og udbud med forhandling i Aarhus.
Tre mænd står på en byggeplads i solnedgangen.
Foto: Gettyimages.

Nedenstående liste er et uddrag af de mest relevante leads og udbud for virksomheder i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen – eller beslægtede selskaber.

Listen er hentet fra Lambrecht Info i samarbejde med Hubexo.

LEADS

Aalborg, godkendelse af tillæg til spildevandsplanen

I den gældende Spildevandsplan er separatkloakeringsstrategien fortsat et helt centralt element, og i lighed med den foregående spildevandsplan er det præciseret, at alle fælleskloakerede områder i Aalborg Kommune, planlægges separatkloakeret inden år 2065.

Aarhus, renovering og nybyggeri

Hovedbestyrelsen blev opdateret om de igangværende renoveringsprojekter, herunder Landsbyggefondens besigtigelse af Tranekærparken, planlagt til den 21. april 2026. Ved besigtigelsen deltager afdelingsbestyrelsen, repræsentanter fra administration og drift, Aarhus Kommune, boligforenings rådgivere samt repræsentanter for Landsbyggefonden.

Læs også

Ugens udbud: Etablering af ca. 8 MW spildevandsvarmepumpeanlæg i Egå og 3,9 km hovedledning i Køge

Odense, finansiering af vandskade på Tingløkkeskolen og rådhuset

Denne sag handler om håndtering og finansiering af vandskade på Tingløkkeskolen og vandskader på Odense Rådhus. Således skal der med denne sag tages stilling til en tillægsbevilling finansieret fra kommunens kassebeholdning til håndtering af vandskaderne.

Viborg, ombygning af regionshospitalet Viborg

Der er blevet prioriteret en ny MR-scanner til Regionshospitalet Viborg. Der er behov for en række bygningsmæssige tilpasninger for i alt 5,5 mio. kr. for at få indsat scanneren. Det foreslås i denne sag, at det godkendes, at der kan ske et bytte mellem driftsmidler hos Regionshospitalet Viborg og anlægsmidler til finansiering af en ombygning på Regionshospitalet Viborg til en ny MR-scanner.

København, forbud mod etablering af hoteller

Med denne sag tages der stilling til nedlæggelse af forbud om hoteldrift, som giver kommunen op til et år til at udarbejde en ny lokalplan og dermed et nyt plangrundlag. Der er således først ved endelig vedtagelse af det nye plangrundlag, at der tages endelig stilling til den fremtidige anvendelse og bygningernes eventuelle ombygning, herunder bevaringsværdi.

UDBUD

København, udbud med forhandling

AP Ejendomme udbyder sammen med fsb en totalentreprisekontrakt vedrørende opførelse af ca. 22.850 m2 BBR almene boliger for boligorganisationen fsb på Enghave Brygge Syd. Kontrakten vedrører opførelse af 312 almene familieboliger, herunder bofællesskaber og ungdomsboliger med tilhørende fællesarealer, teknikum og lign.

Hedensted, prækvalifikation

Entreprisen omfatter etablering af spildevandstrykledninger vest om Hedensted. I udførelse af entreprisen skal ledningerne etableres ved opgravning samt ved udførelse af styrede boringer samt microtunnelering under jernbane.

Læs også

Ugens udbud: 2460 m2 byggeri i Billund og miljøundersøgelse på Odense Dry Port

Viborg, offentlig licitation

Nærværende udbud omfatter ombygning af en rundkørsel til signalreguleret kryds. Indeholdt i projektet er også sideudvidelser af vejene i krydset, afvanding inkl. regnvandsbassiner, belysning og signalanlæg.

Aarhus, udbud med forhandling

Byggeopgaven omfatter opførelse af multihus som skal danne ramme for et nyt samlingspunkt og aktivitetscenter for alle i Møllevang og omegn, og deres gæster.

Løgstør, prækvalifikation

Udbuddet omfatter udvidelse af Løgstør Havn med en ny marina med ca. 59 nye bådpladser. Der etableres en ny ca. 370 m lang ydermole. Inden etablering af ydermolen skal der etableres vertikaldræn for at accelerere sætninger under ydermolen. Ydermolen afsluttes med et pælefunderet molehoved. På bagsiden af ydermolen etableres pælefunderet træbådebro i hele længden.

Relateret indhold