Regeringen præsenterede i går deres bud på en Klimatilpasningsplan 2, som præsenterer en investeringsplan fra 2029 og frem til 2040, hvor der er afsat 14,9 mia. kroner.
Ifølge Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, er der tale om et stærkt udspil:
– 14,9 mia. kroner er en markant opgradering af den statslige finansiering, så det er positivt at se, at kommunerne får den hjælp, der er blevet bedt om i lang tid. Klimatilpasning er noget vi skal være fælles om, ellers får vi ikke løftet det store investeringsbehov der er, siger adm. direktør Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.
Urimeligt at skatteydere overtager regningen for boligejeres klimarisiko
Udspillet lægger også op til, at staten kommer til at stå for 85 % af anlægsrammen, så anlægsloftet ikke bliver en barriere for kommunerne:
– Anlægsrammen for klimatilpasning har været et stort problem for kommunerne, så når staten planlægger at stå for 85 % af det, så er det en stor hjælp for kommunerne ift. at igangsætte den klimatilpasning, der er nødvendig rundt omkring i landet, siger Henrik Garver.
Store problemstillinger
Ifølge direktøren er det er det en start, at regeringen kommer med yderligere finansiering på området, men han påpeger også, at der stadig mangler flere svar:
– Vi ved stadig ikke, hvordan klimatilpasning skal indtænkes i en helhedsplanlægning i de udsatte områder. Der er stadig et stort spørgsmål omkring Natura 2000-regler, som er med til at hindre naturbaseret kystbeskyttelse.
En jungle af love bremser klimasikring af Danmark
– Og så har vi et problem i, hvordan vi har en national organisering af klimatilpasningen i Danmark, for vandet kender desværre ikke kommunale grænser, siger Henrik Garver og opsummerer:
– Overordnet set har vi sat flueben ud fra finansieringen i dag, men vi mangler stadig svar på andre store problemstillinger. Det vil derfor være oplagt at regeringen og forligskredsen også forhører sig hos branchen, som skal levere løsningerne til den klimatilpasning, der er brug for i Danmark.
