Siden 2024 har udviklingen i nybyggeri igen været stigende. Både erhvervsbyggeri og boligbyg mærker en tydelig opadgående vækst.
Renoveringer af erhvervsboliger har også været inde i en stille udvikling i 2025 og får et stærkt nøk opad i 2026.
Sådan er de positive tonerne i Prognosecenteret nylige rapport.
Starten på 2025 er gået over al forventning
Men opsvinget skaber også nogle strukturelle problemer.
Renovering, ombygning og tilbygning (ROT) af private boliger står stille i 2025. Og selvom der forventes en betydelig stigning i 2026, skaber manglen på arbejdskraft bekymring for flaskehalse i en nær fremtid.
– ROT bliver lige nu en mærkelig gruppe at analysere på, fordi det er en slags restmarked, siger Martin Kyed, der er cheføkonomen ved Prognosecenteret, og fortsætter:
– Det er, hvad der er tilbage, når nybyg har taget alle de økonomisk lækre projekter og sat dem i gang.
Det ambitiøst EPBD-klimamål for boliger kan dermed blive svært at nå inden 2030. Men der findes en løsning, hvis politikerne virkelig ønsker sig energirenoveringer, mener cheføkonomen.
Håndværkerne suges til nybyg
Den store og generelle udfordring for ROT-markedet er, at der lige nu kan tjenes flere penge på at rive ned og opføre nye boliger både for private og erhverv.
– Når det er er dårligt at bygge nyt, er det virkelig dårligt. Når business er god, ligger der guld på gaden at hente, siger Martin Kyed.
Nybyggeri er mere følsomt overfor ændringer i renter, materialepriser og på boligmarkedet. Så når det går godt – hvilket det gør nu – suger det fokus og håndværkerne til sig, uddyber cheføkonomen.
Økonom: De CO2-venlige valg er et spørgsmål om pris
Viljen til at betale en højere pris for håndværkere er tilsvarende høj i de gode perioder.
Sådan forholder det sig ikke for renoveringer og tilbygning.
– Renoveringer i private boliger er ikke lige så følsomme overfor udsving i markedet. Det handler mindre om at tjene pengene ind igen, men i højere grad om komfort eller at få et bedre isoleret hus, siger Martin Kyed.
Opgaverne kan desuden være noget mere komplekse og har nemmere ved at blive udsat i et marked, der er presset på arbejdskraft.
Klimamål bliver sværere at nå
Energirenoveringer kan være isolering af huse, opførelse af solceller, skift af gasfyr til fjernvarme eller skift af vinduer og døre. Alle de renoveringer, der får boligens energimærke til at rykke sig i en grønnere retning.
Den slags energirenovering bliver udfordret i fremtiden, når håndværker kræves til nybyg, forklarer Martin Kyed.
– Hvis ikke der er politiske indgreb, så opstår der ikke lige pludselige ændringer på ROT-markedet, siger han og fortsætter:
Nye klimakrav skaber utryghed blandt landets håndværkere
– Det er ærgerligt, for der er et behov for og generel vilje til at energirenovere. For ikke at nævne klimamål for private boliger, der bliver endnu sværere at nå.
Martin Kyed har selv svært ved at forestille sig, at klimamålene for private boliger nås inden 2030.
Økonomisk gulerod kan rykke fokus
Cheføkonomen forklarer, at den åbenlyse politiske handling for at fremme energirenoveringer i private og erhvervsboliger er at skrue på de økonomiske knapper:
– Hvis de private boligejere betales for at sætte solceller op, isolere deres vinduer eller forbedre varmetilføringen, så gør de det, siger Martin Kyed.
Markedet for nybyg er netop så populært, som det er, fordi der kan tjenes penge. Hvis boligejere som virksomheder kan se økonomiske gevinster ved at få lavet energirenoveringer, så får de dem lavet.
Det samme er også tilfældet omvendt.
– Når det bliver dyrt at have gasfyr, så skifter alle deres gasfyr ud til, hvad end de kan skifte den til, siger Martin Kyed.
– Hvis man bor i et gammelt hus i en lille by, kan energirenoveringen virke dyr og unødvendig. Derfor vil det kræve en økonomisk gulerod.
Det løser ikke det store problem med mangel på arbejdskraft. Men hvis man ønsker at nå klimamålene, kan det bidrage til dette, ved bedre at balancere bolig-investeringerne, forklarer han.
– Et helt andet spørgsmål er, om det er en fornuftig beslutning rent samfundsøkonomisk at dreje aktiviteten hen på energirenoveringer med politiske tiltag. Det er langt fra sikkert. Nok ikke engang som hovedregel.
