Positivt med boligudspil – men det får os nødvendigvis ikke helt i mål

EjendomDanmark ser positivt på de fremlagte initiativer i regeringens udspil, der giver øgede muligheder for at sikre boliger nok. Behovet er dog massivt.
Peter Stenholm skal stå i spidsen for EjendomDanmark - senest fra 1. april. Foto: EjendomDanmark
Foto: EjendomDanmark.

Regeringen har fremlagt et forslag, der vil hæve maksimumsbeløbet ved byggeri af almene boliger, og i EjendomDanmark hilser vi forslaget velkommen.

Læs også

Regeringen vil bygge op mod 14.000 nye almene boliger i de store byer

Det er et stort plus, at der fra politisk side fremlægges løsninger, som gør en forskel i virkelighedens verden. Behovet for flere boliger er dog så massivt, at det fremlagte ikke nødvendigvis får os helt i mål.

Dog sætter jeg stor pris på regeringens lydhørhed i processen.

Fornuftigt at hæve rammebeløbet

Alene i København vil der mangle op til 75.000 boliger frem mod 2060.

Derfor har vores budskab til politikerne undervejs været, at det er nødvendigt at skabe gunstige vilkår for at øge udbuddet af boliger – bl.a. ved at fjerne nogle af de benspænd, der forhindrer nybyg og ikke tilføje noget, der kunne have en negativ effekt på skabelsen af flere boliger.

Læs også

FRI: Løftet af rammebeløbet er et fornuftigt udspil

Det er helt afgørende, at vores boligpolitik tager udgangspunkt i fremtidens boligbehov, og derfor er vi glade for, at udspillet har fokus på at løse nogle de udfordringer, som lige nu står i vejen for flere boliger.

Det er fornuftigt at hæve rammebeløbet, så flere af de projekter, der i dag er strandet, kan blive realiseret. I nogle tilfælde har det rent ud sagt været umuligt at bygge alment inden for de nuværende rammer.

Læs også

Lejlighedspriser i København er fordoblet på 10 år

Den rette vej er at skabe bedre rammer om de boligtyper, som vi alle kender frem for at jagte nye modeller og quick-fixes. Fokus skal være på at skabe de rette muligheder for at sikre almene boliger, lejeboliger, andelsboliger og ejerboliger.

Relateret indhold