Debatten om byggestop deler vandene. I byggeriet argumenterer fortalerne for nødvendigheden af at beskytte klima og biodiversitet og opfordrer til mere renovering frem for nybyggeri. På den anden side advarer modstanderne om store økonomiske tab og tab af arbejdspladser på kort sigt, mens klimafordelen kun er midlertidig.
Debatten blev også taget på årets Building Green CPH med deltagelse af branchedirektør i DI Byggeri, Rasmus Brandt Lassen, Harpa Birgisdottir, professor of Sustainability of Buildings og head of division, Build – Institut for Byggeri, By og Miljø, adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder Lars Storr-Hansen og Louise Heebøll, der er strategisk byplansrådgiver, arkitekt og indehaver af V!Gør/Del Hus samt medstifter af Byggestopbevægelsen.
DI-direktøren fastslog, at debatten er vigtig og bidrager til at se mulighederne i eksisterende bygninger.
Building Green CPH er åbnet: Lær af verden, der kan lære af os
– Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling og klimamålene, skal vi lytte til hinanden og se forskellige løsningsmodeller.
– Men i debatten kan det lyde som om, at vi bygger for branchens skyld. Men sådan er det jo langt fra.
– Vi er jo leverandører med løsninger på samfundets problemer, bl.a. ift. klimasikring, infrastruktur, billige boliger, energi mm. Så hvis vi bygger mindre, løser vi færre problemer. Og når vi taler byggestop, hvilke problemer skal vi så ikke løse?
Hvis efterspørgslen ikke matcher vores behov?
Louise Heebøll, der tidligere i debatten henviste til behovet for 80 %-reduktion af nybyggeri, fik ordet:
– Hvis vi fjernede al nybyg af parcelhuse, rækkehuse, dyre boliger og spekulationsbyggeri, så tror jeg faktisk, at vi er godt nede på de 80 %-reduktion i byggesektoren.
– Vi har også offentlig infrastruktur, der er underbenyttet. Skal vi f.eks. bygge en ny metro eller i stedet kigge på forbedringer af eksisterende S-togslinjer, spurgte hun, hvortil Harpa Birgisdottir supplerede, at hvad nu, hvis efterspørgslen ikke er i takt med, hvad vi har behov for?
Bjarke Ingels på Building Green: “En af udfordringerne er idéen om én universel løsning”
– Jeg hæfter mig ved de ord, I bruger, som ”behov” og ”spekulationsbyggeri”. Her glemmer man måske, at der er andre mennesker med andre behov end én selv, for hvilke behov er legitime og hvilke er ikke, og hvem afgør det? Og så er det en smule respektløst over for de mennesker, der har behov for de her ”spekulationsbyggerier”, som du kalder dem.
– Vi har et stort behov for fleksibilitet i boligmarkedet, og i DI tager vi udgangspunkt i klimaloven, og den langsigtede ambition er at blive klimaneutral. Spørgsmålet er metoderne til at komme derhen, og her er det en delikat balance ift. krav. For stilles der for skrappe krav, kan mange virksomheder ikke længere være med, og projektet om klimaneutralitet risikerer at miste opbakning, også politisk.
– Vi skal ramme balancen med at bygge smart i stedet for at sende byggeriet hjem.
Pas på med at udskamme dem, der gør noget
Louise Heebøll fastslog, at der i alt for mange år er blevet talt meget uden handling:
– Vi har en situation, hvor de virksomheder, der kun vil arbejde med transformation, er ved at knække nakken.
Har sproget magt til at skabe en grønnere fremtid i byggeriet?
Ifølge Lars Storr-Hansen er det med de nuværende regler for dyrt og langsomt at renovere og ønsker derfor reglerne tilpasset hurtigst muligt – med politikerne som de væsentlige aktører:
– Vi kan sige, at vi vil renovere mere, men vi skal ændre de lovgivningsmæssige rammer for, at det kan lykkes. Hastigheden ift. Bygningsreglementet er vigtigt for at skabe incitament til, at alle på tværs af branchen går i samme retning. Ellers får vi ikke volumen op.
– Og så skal vi passe på med at udskamme dem, der gør noget, fordi man mener, at de ikke gør det hurtigt nok.
Stjernearkitekten er gået fra en helt til vor tids skurk
Rasmus Brandt Lassen medgav, at der er blevet talt meget i mange år, men samtidig påpegede han, at man ikke må få det til at lyde som om, at der ikke er sket noget:
– Med de tiltag, der allerede er besluttet, reducerer vi 84 % i 2030 ift. 1990. Vi er ikke i mål, men der er ikke tale om, at vi sidder på hænderne. Og mange virksomheder når deres 70 % målsætning før tid.
