Et bredt politisk flertal bestående af Regeringen og SF, DD, LA, K, EL, DF, RV og ALT er enige om en accelerationspakke, der med 900 mio. kroner skal sætte tempo på kystsikringen af Danmark og styrke statens rolle i klimatilpasning.
Konkret har partierne udpeget 14 særligt udsatte områder i Danmark, der nu får hjælp fra staten til at kickstarte konkrete kystbeskyttelsesprojekter.
Udpegelsen er sket på baggrund af et fagligt oplæg fra Kystdirektoratet, og da kommunerne har en central rolle i projekterne, skal der indgås politiske aftaler med de enkelte kommuner om de 11 forundersøgelser, der sættes i gang.
F&P: Ros til øget tempo i kystsikring
Derudover igangsættes tre statslige screeninger, som skal afdække potentialet for regionale kystsikringsløsninger, der kan beskytte store områder mod oversvømmelser.
Samtidig vil partierne sætte gang i næste fase af stormflodssikringen af hovedstaden. Derfor afsættes 186 mio. kroner frem mod 2032 til miljøkonsekvensvurdering af første etape af stormflodssikringen. Der er forudsat en kommunal medfinansiering på 50 %.
Minister: Skal foran udviklingen
Med accelerationspakken afsætter partierne også 246 mio. kroner til at udvide den statslige kystpulje frem til og med 2028.
Eksperter skal kaste lys over udskældte kommune-kroner til kystbeskyttelse
Det skal understøtte kommunernes indsats med at etablere kystbeskyttelse, så flest mulige projekter kan komme i gang og færdiggøres.
Samtidig udvides det igangværende helbredstjek af de danske diger til hele landet, så der bliver et bedre kendskab til alle danske digers tilstand og styrke.
Cowi vinder rådgiveropgave om kystsikring af kritisk infrastruktur
Det skal være med til at skabe tryghed om, at de eksisterende diger kan beskytte danskerne, deres boliger og værdier mod stormfloder, når de rammer.
– Det danske vejr bliver mere voldsomt i fremtiden, og det giver en langt større risiko for stormfloder og oversvømmelser, siger miljøminister Magnus Heunicke og tilføjer:
– Det er afgørende vigtigt, at vi kommer foran udviklingen med kystsikringen af Danmark, så vi undgår nogle af de oversvømmelser i Danmarks kystbyer, som vi desværre har set flere af de seneste år.
