Ringkøbing-Skjern Kommune har udsendt udbudsmateriale på en ny forbindelse mellem hav og fjord i Hvide Sande.
Projektet har to hovedelementer: Etableringen af en svingbro over Kammerslusen for gående og cyklende og etableringen af Byens Plads på Sluseøen.
Formålet er, at svingbroen bliver det naturlige og trygge valg for lette trafikanter gennem byen fremfor den eksisterende trafikerede vejbro ved slusen, mens Sluseøen skal være det nye offentlige byrum i hjertet af Hvide Sande.

”En af de vigtigste byomdannelser i Odense de næste 20 år”
Sluseøen, der ligger centralt placeret i byen, giver mulighed for ophold helt ned til vandet samt direkte udsyn til de mange aktiviteter på vandet, i byen og på havnen.
Alligevel har området indtil nu været delvist uudnyttet og har derved i praksis været en fysisk og oplevelsesmæssig “barriere” midt i byen.
Dét skal projektet ‘Forbindelsen mellem hav og fjord’ gøre op med.
Stedet, hvor ‘det hele mødes’
Projektet er støttet af EU’s regionalfond, Erhvervsfremmebestyrelsen, den filantropiske forening Realdania, Dansk Kyst og Naturturisme, Hvide Sande Havn og Ringkøbing-Skjern Kommune, der tilsammen har lagt de 37 mio. kroner, som projektet løber op i.
– Visionen er at skabe en ny, rekreativ forbindelse gennem hjertet af Hvide Sande – en forbindelse, der skal binde byen sammen fra Vesterhavet i syd til Ringkøbing Fjord i nord, og som skal styrke sammenhængskraften på tværs af byens centrale områder, fortæller planlægger i Ringkøbing-Skjern Kommune, Erik Søbjerg.

Aarhus H i stor forvandling – se billederne her
I udbudsmaterialet står der:
– Sluseøen rummer et stort potentiale for turismeudvikling og kan blive en helt ny brik i bybilledet i Hvide Sande med sin egen karakter i en anderledes struktur end den øvrige by. Det er stedet, hvor ‘det hele mødes’, og hvor man samtidig kan bevæge sig langs vandet, fra by til havn til by.
Heri kan man også kan læse, at udvikling i Hvide Sandes bymidte pga. det begrænsede landområde på tangen er afhængig af, at byen kan fortættes på en fornuftig måde:

Kommune sætter penge af til nyt børnehus – del af pulje på 400 mio. kr.
– I overgangen fra industri til et aktivt byområde skal mange forskelligartede aktiviteter og hensyn afbalanceres, og Sluseøen rummer en unik mulighed for at blive et område, hvor havnens aktiviteter og bylivet kan sameksistere og reelt berige hinanden, står der.
Interesserede har frem til 17. december til at byde ind på opgaven med at bygge en svingbro og skabe et nyt levende hjerte på Sluseøen.
I slutningen af januar vil en totalrådgiver blive udpeget, hvorefter kommunen forventer at indvie både svingbroen og Byens Plads i slutningen af 2027.