ESG-rapportering handler om langt mere end klima, men klimaaftrykket spiller en væsentlig rolle. Rapporteringen er sat i verden for at skabe transparens og ensretning i bæredygtighedsrapporteringen, og give både investorer, kunder og samfundet et klart grundlag for at vurdere virksomheders ansvarlighed.
Alligevel er der et påfaldende hul: Byggeprojekternes klimapåvirkning.
Nye klimakrav: Nu må datakvalitet ind i den faglige stolthed
Nybyggeri er en af de mest klimabelastende aktiviteter i vores samfund, men resultaterne af de lovpligtige livscyklusvurderinger ender sjældent som en del af ESG-rapporteringen. Det er paradoksalt, fordi vi allerede har både metoden, reguleringen og data.
LCA er fastlagt i bygningsreglementet, og EU-taksonomien kræver, at beregningerne gøres tilgængelige for investorer. Men mange virksomheder vil fremover ikke være direkte underlagt taksonomien, og dermed giver dette os ikke tilstrækkelig gennemsigtighed.
Det starter hos bygherren
Det er bygherren, der formelt “ejer” LCA-resultatet, da det afleveres til myndighederne ved byggeriets færdigmelding. Dermed er det også bygherren, der kan vælge at offentliggøre beregningen og inkludere den i ESG-rapporteringen. Men både rådgivere og entreprenører har en klar interesse i, at resultaterne bliver brugt aktivt.
Hvordan styrker man kapital igennem ESG?
For rådgiverne giver det mulighed for at dokumentere værdien af deres arbejde og rådgivning i forhold til at reducere klimaaftrykket, mens entreprenørerne kan synliggøre, hvordan materialevalg og byggeprocesser bidrager til lavere udledninger. Samtidig kan bygherren styrke troværdigheden i sin ESG-rapportering og sende et klart signal til både kunder og investorer.
På den måde bliver transparens om LCA-resultater et fælles incitament, der kan drive hele værdikæden fremad.
En bevægelse mod større åbenhed
Behovet for mere åbenhed om byggeriets klimaaftryk er allerede rejst flere steder i branchen. Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) har foreslået en national database, hvor LCA-resultater kan samles, flere rådgivere stiller deres LCA-databaser til rådighed, og Strateginetværket for Bæredygtigt Byggeri har peget på behovet for digital opsamling og deling af data.
SMV’er bør se ESG som løftestang for grøn omstilling og nye muligheder
Med SBTi Buildings er der sat en ny standard, hvor både driftsrelaterede og indlejrede emissioner kan opgøres og indgå i klimamålsætninger.
Det peger i retning af større transparens – men der er alligevel et stykke til at resultaterne knyttes op på konkrete projekter og bygherrer og øvrige aktører tager ejerskab.
Hvordan kan det gøres i praksis?
En udfordring kan være, at byggeprojekter ofte varer flere år, og at det derfor kan være vanskeligt at koble klimaaftrykket direkte til et enkelt regnskabsår. Men det behøver ikke være en barriere.
Virksomheder kan vælge at rapportere klimaaftrykket fra de projekter, der er færdiggjort i det pågældende regnskabsår, eller de kan basere rapporteringen på stade-beregninger, hvor klimaaftrykket opgøres ud fra projektets aktuelle stade, så længe forudsætningerne oplyses tydeligt.
Kloakmestre får ESG-hjælp: “Krav rammer også vores medlemmer”
Endelig kan de vælge at rapportere på projektets LCA-målsætning og dermed skabe transparens tidligt i forløbet og følge op, når byggeriet står færdigt. Fællesnævneren er åbenhed: At klimaaftrykket fra byggeriet ikke bliver gemt væk, men gjort synligt, så vi kan lære af det og forbedre os.
Branchen har både data, metode og regulering på plads. Spørgsmålet er derfor ikke, om vi kan inkludere LCA-resultater i ESG-rapporteringen – men om vi vil. Ved at vise hele billedet styrker vi troværdigheden, både som virksomhed og som branche.
