Stadigt flere unge søger ind på uddannelsen som bygningskonstruktør, men det er der også brug for, hvis ikke virksomhederne skal miste ordrer.
Hvert år dimitterer 25 internationale studerende fra VIA Universitys engelsksprogede bygningskonstruktøruddannelse i Horsens, og for at afhjælpe manglen på hænder igangsætter professionshøjskolen nu en målrettet indsats, der skal bygge bro til dansk erhvervsliv og få hovedparten af de studerende fra især øst- og sydeuropæiske lande til at blive i Danmark.

Markant stigning i ansøgere til bygningskonstruktøruddannelsen
Alan Klæbel Weisdorf er uddannelsesleder på den engelsksprogede uddannelse til bygningskonstruktør hos VIA University College i Horsens, og han glæder sig over engagementet i det nye masterclass- og mentorprogram, som er udviklet med involvering af en række virksomheder i byggebranchen:
– Vi har nogle virkelig dygtige internationale studerende, der bare skal have kendskab til det danske arbejdsmarked og mærke, at der er plads til dem. De knokler, men mangler netværk og branchekendskab – og dét er dét, vi har fokus på.
Tidligere studerende er mentorer
Indsats på den engelsksprogede uddannelse har det officielle navn Architectural Technology and Construction Management og indebærer, at de internationale studerende som en fast del af deres 3,5 år lange uddannelse kommer på i alt seks masterclass-forløb.

Masterclasses er placeret på 2. til 5. semester, hvor de studerende gennem virksomhedsbesøg får indsigt i byggebranchen og bygningskonstruktørers arbejdsopgaver. Samtidig indgår de studerende i professionelle drøftelser med virksomhedens fageksperter om konkrete projekter, byggefaglige udfordringer samt branchens udvikling.
Hos VIA får de internationale bygningskonstruktørstuderende også en mentor, der er tidligere international studerende fra samme uddannelse, og som i dag har relevant arbejde i branchen i Danmark.

Bygherrer får hjælp til at sikre flere unge plads på byggeprojekter
Bygningskonstruktørerne arbejder oftest i arkitekt-, entreprenør- og ingeniørvirksomheder, men der er også bygningskonstruktører ansat hos f.eks. boligselskaber og producenter af byggeelementer samt i staten, regionerne og kommunerne.
Arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen er én af de virksomheder, der bakker op om det nye masterclass- og mentorprogram:

FRI slår alarm: Vi løber tør for ingeniører
– Vi har gode erfaringer med både at have internationale bygningskonstruktørstuderende på virksomhedsbesøg og i praktik og med at ansætte dimittender fra VIAs engelsksprogede bygningskonstruktøruddannelse. De kommer med høj motivation og et stærkt fagligt fundament – og de er tydeligt interessere i en karriere i Danmark.
– For os handler det både om at sikre kvalificerede medarbejdere og om at tage ansvar for branchens fremtid, siger Simon Enevoldsen, der er Senior Architectural Technologist hos Schmidt Hammer Lassen.