Den massive efterspørgsel på energi, fødevarer og råstoffer har ført til, at vi i dag står med en akut udfordring.
Ifølge Europa-Kommissionens handlingsplan for kritiske råstoffer tegner ressourceforbruget sig for halvdelen af verdens drivhusgasemissioner og over 90 % af biodiversitetstabet. For byggeriet er udfordringen særlig markant. Sand, som er en af de mest afgørende ressourcer i industrien, er blevet en mangelvare. Det naturlige sand, der egner sig til betonproduktion, findes ikke i uendelige mængder. Det kan ikke erstattes af ørkensand, da dets struktur er for rundslidt af vinden, og det betyder, at byggeriet er dybt afhængigt af sandudvinding fra floder, kyster og havbunde. Konsekvenserne er omfattende – både økonomisk og miljømæssigt.
Geopolitiske spændinger og forsyningskæder
Men det er ikke kun ressourceknapheden, der udgør en trussel for byggebranchen. De geopolitiske spændinger gør forsyningskæderne ekstremt sårbare. En stor del af de kritiske råstoffer, som anvendes i byggeriet, importeres fra få lande. Når politiske konflikter opstår, eller handelsrestriktioner indføres, kan det få voldsomme konsekvenser.
I dag – med voksende geopolitiske spændinger mellem stormagter, handelskonflikter og usikkerheder i USA, Mellemøsten og Asien – er forsyningskæderne endnu mere udsatte. Skærpede restriktioner på kritiske råstoffer, sanktioner og geopolitisk ustabilitet gør det sværere for virksomheder at sikre stabil adgang til nødvendige ressourcer. Derfor er det ikke længere nok at reagere på udfordringer, når de opstår – virksomheder må i stedet integrere en systematisk tilgang til risikostyring. Her kommer ESG ind i billedet.
ESG som strategisk risikostyring
ESG fungerer i stigende grad som et nødvendigt værktøj for virksomheder, der ønsker at navigere i denne nye virkelighed. Oprindeligt udviklet i finanssektoren til risikostyring og investeringsanalyser.
Dengang var det primært et spørgsmål om at identificere potentielle økonomiske risici. I dag er ESG ikke længere blot en måde at minimere eksponering over for klimarisici – det er blevet en strategisk nødvendighed.
Ny råstofplan skal sikre byggeri i Nordjylland de næste 12 år
Mange virksomheder har efterhånden udgivet imponerende ESG-rapporter, men spørgsmålet er, hvor reelt de afspejler virksomhedens fremtidige robusthed. På overfladen kan rapporterne fremstå som solide dokumenter med veldefinerede målsætninger og flotte KPI’er, men ofte viser det sig, at de er mere fokuserede på at opfylde formelle krav end på reel forretningsmæssig transformation.
Hvis en virksomhed er stærkt afhængig af ressourcer, der er under pres, men ikke har en klar plan for at diversificere eller tilpasse sin forretning, bliver ESG-rapporteringen hurtigt en illusion. Den ser god ud på papiret, men den reelle modstandsdygtighed er svag. Det er derfor afgørende, at ESG ikke blot bliver en kommunikationsøvelse, men et aktivt redskab til at sikre virksomhedens langsigtede overlevelse og konkurrenceevne.
Nødvendigt: Region sætter gang i arbejdet med ny råstofplan
Det kræver, at dem, der udarbejder ESG-strategier og rapporter, har en dyb forståelse for risikostyring og stærke kompetencer inden for dataanalyse. ESG og bæredygtighed er ikke det samme, og det er essentielt at forstå denne forskel. ESG er en metode til at identificere og håndtere finansielle og operationelle risici, mens bæredygtighed ofte bruges som en bredere betegnelse for en virksomheds miljømæssige, sociale og økonomiske ansvar.
Derudover er ESG-rapportering underlagt markedsføringslovens regler for greenwashing, og det er derfor vigtigt, at alt kan underbygges med data. Hvis en virksomhed blot har udfyldt de mest nødvendige krav i rapporteringen, men ikke har analyseret sin værdikæde, ikke forstår den reelle risikostyring og ikke har en strategisk indsigt i den ressourcemangel, der venter, så bliver ESG-rapporten reelt værdiløs.
Fremtidens byggevirksomheder – hvem overlever?
Virksomheder i byggebranchen er nødt til at stille sig selv et fundamentalt spørgsmål: Kan de overleve i en fremtid, hvor adgang til kritiske råstoffer ikke længere er en selvfølge?
For nogle vil svaret være nej. De vil blive overhalet af virksomheder, der allerede nu arbejder på at gøre sig mindre afhængige af ressourcekrævende materialer. Det kræver en ledelse, der ikke kun er dygtig til økonomi, men som også forstår nødvendigheden af at omstille forretningsmodellen.
Greenwashing kan koste op til 4 % af årlig omsætning
Det kan betyde en overgang til cirkulære løsninger, nye typer af byggematerialer eller en strategisk repositionering af virksomheden, hvor man måske bevæger sig væk fra visse forretningsområder og udvikler produkter eller tjenester, der ikke er lige så afhængige af knappe ressourcer.
Der findes i dag virksomheder, der er så afhængige af specifikke råstoffer, at deres eksistensberettigelse i fremtiden er højest usikker. Omstillingsparathed bliver et nøgleord, ikke bare for at opfylde regulatoriske krav, men for at sikre virksomhedens overlevelse. De virksomheder, der først erkender realiteterne og agerer proaktivt, vil være dem, der står stærkest i de kommende årtier.
