Ejendomsudvikler og totalentreprenør Nordstern har i samarbejde med Pro Developments opført et projekt bestående af et punkthus med 20 boliger, en Netto-dagligvarebutik på 1.200 m2 og et OK-tankanlæg med vaskehal i Viby Syd.
Projektet, hvor, der er designet med fokus på lys, udsigt og høj komfort, er nu solgt til Phelix Ejendomme.
Aarhus lægger an til helt ny bydel – bliver hjem for 14.000 beboere
– Kombinationen af den bynære placering tæt på Aarhus og moderne, indbydende udsigtsboliger med supermarked i stueplan gør det til et meget stærkt projekt, som vi har store forventninger til, siger Carsten Lykke, der er medejer og partner af Phelix Ejendomme.
Om projektet
• Investor: Phelix Ejendomme • Udviklere: Nordstern og PRO Developments • Totalentreprenør: Nordstern • Arkitekt: Sweco Architects • Ingeniør: Afry • Byggestart: Q1 2023 • Byggeslut: Q3 2024 • Erhvervsmægler: Nordicals
Ejendommen sigter efter DGNB-guld certificering og lever dermed op til en række prædefinerede standarder inden for miljø, energi og ressourceeffektivitet.
Forsinket stadionprojekt står klar i vinteren 2026
Projektet er afslutningen på en mangeårig byudviklingsindsats, der har transformeret området til et moderne by- og boligområde med stor appel:
– Projektet viser, hvad der kan opnås, når vi kombinerer stærkt partnerskab, innovation og kvalitet i udviklingen. At stå med et færdigt projekt, der allerede er fuldt udlejet, er et resultat, vi kan være meget stolte af. Vi ser frem til at skabe endnu flere projekter som dette i fremtiden, siger Group CEO hos Nordstern, Torben Modvig.
Alle lejemål er udlejet.