Virksomheden Eftex er i løbet af få år gået fra at være en mindre materialeleverandør i byen Frederiks til at blive en større, rådgivende ingeniørvirksomhed og totalleverandør med hovedsæde i Herning Industripark.
Eftex har de senere år vundet flere større byggeprojekter, blandt andet etagedækket til IKEA i Taastrup og Hotel D’Angleterre, som virksomheden leverede badeværelserne til.
Hurtig levering og grundig rådgivning
Eftexs speciale er in-situ støbte betondæk til etagedæk.
Virksomhedens løsning med at lave frie spænd med in-citu støbte dæk, er der ifølge direktøren Flemming Andersen stigende interesse for i byggebranchen:
– Udviklingen har tvunget folk til at tænke anderledes, fordi der er leveringstid på betonelementer. Her har Eftex den fordel, at vi leverer hurtigt. Det kan vi, fordi vi har vores eget lager, hvor alle produkter ligger klar til at blive sendt ud, fortæller Flemming Andersen og uddyber:
– Ekspeditionshastigheden sammenholdt med vores rådgivende virksomhed giver os en fordel. Vi har både ingeniører og konstruktører siddende i huset, som kan udtænke og levere løsningen. Desuden kan vi efter behov trække på et eksternt ingeniørfirma. På den måde kan kunden få en totalløsning.
Færre forsinkelser
At have de rigtige specialister til rådighed er ifølge direktøren meget vigtigt i en tid, hvor kompleksiteten i byggeriet stiger dramatisk, og selv små til mellemstore projekter kan kræve, at der skal foretages komplicerede beregninger og afvejninger.
Det er med samtidig med til at gøre in-situ løsninger oplagte, fordi de er mere fleksible:
– Byggeprojekter bliver ofte forsinkede, fordi byggeriet i virkeligheden ofte viser sig at være lidt anderledes, end det så ud på tegningen, hvor alt var snorlige. Der er måske en faldstamme, som skal flyttes, eller nogle trappehuller, der ikke er helt rigtige, fortæller Flemming Andersen og fortsætter:
– Fordelen ved ståldæk er, at som det udgangspunkt altid er det samme, men kommer der ændringer undervejs, kan der laves om på armeringen og vores dækhøjden. Så støber vi betonen til sidst.
Reduceret totalomkostning
Med in-situ støbte etagedæk er der ifølge direktøren også fordele, fordi forskellige byggespecialister – eksempelvis VVS-folk, el-installatører m.v. – ofte kan arbejde på samme tid. Dermed spildes der ikke tid på, at forskellige faggrupper skal vente på, at man bliver færdige på forskellige tidspunkter.
Desuden slipper håndværkere for at skulle bore opad i loftelementets færdigstøbte beton, da man med Eftexs løsning kun skal bore i en forskalling oppefra, før den flydende beton lægges ud.
– Vi kan lave tilpassede løsninger og for eksempel arbejde med forskellige højder på dækkene, fortæller Flemming Andersen og fortsætter:
– Så kan man spare vægt og slippe for at mure en enkelt mursten hele vejen rundt om en bygning og derigennem spare penge til mursten, isolering og naturligvis arbejdstid. Det kan hjælpe med at reducere totalomkostningen i et byggeprojekt.
Stadig meget at nå
Selvom Eftex har oplevet en stor vækst, er der ifølge direktøren stadig et stort, endnu uudnyttet marked, for virksomheden.
Derfor er virksomheden også fortsat fokuseret på at udvikle produktporteføljen, selvom rådgivning fylder meget mere siden dengang Eftex blev etableret:
– Vi har allerede det populære produkt, Hody og Lewis, som bruges til at lave frie spænd. Desuden har vi også svalehaleplader, der bruges som en skal, som lægges ned mellem et træbjælkelag. Så kan man støbe beton direkte på pladsen, uden at betonen løber ned mellem træspærrene, fortæller direktøren og uddyber:
– Udover de eksisterende produkter er vi hele tiden på udkig efter nye, så vi kan blive ved med at levere gode, fleksible løsninger til byggebranchen. Så vi glæder os over den gode udvikling, men er også fokuserede på fortsat at forny os.