Statsrevisorerne har rejst alvorlig kritik af statens rolle omkring letbaneprojektet i Aarhus, der løb økonomisk af sporet og kostede 700 millioner kroner mere end budgetteret, hvilket medførte en stor ekstra regning til staten.
Kritikken fra statsrevisorerne har fået transportminister Hans Chr. Schmidt til at bede sine embedsmænd om at gennemgå statens rolle i den københavnske letbane, og derfor har han indkaldt forligskredsen bag projektet til et nyt møde på torsdag.
Men det mener statsrevisorerne er helt forkert. De har over for Politiken sagt, at de føler sig misbrugt og kritiserer ministeren for at blande den århusianske letbane og den københavnske sammen.
Det har så fået socialdemokraten Morten Bødskov til at indkalde ministeren til et samråd, fordi han ikke mindes at have hørt lignende kritik fra statsrevisorerne mod en minister.
Manglende styring
Men Hans Chr. Schmidt siger til Dagens Byggeri, at han er helt uforstående dels over for statsrevisorernes og Morten Bødskovs kritik, og dels at han skulle have sat spørgsmålstegn ved den københavnske letbanes fremtid. Transportministeren mener blot at have udvist rettidig omhu.
– Det, som fremgår af rapporten, er, at den model, der var valgt i Aarhus, gav anledning til statsrevisorernes kritik. Staten skulle i langt højere grad have sat sig på styringen og sørget for, at budgetterne var ordentlig optimeret. Staten skulle som del af finansieringen af projektet have sikret sig, at styringen foregik ud fra de statslige principper. Der er altså nogle ting, der skal ændres, fordi den model, der er valgt i København, er den samme som modellen fra Aarhus, der altså har givet anledning til kritik, siger ministeren.
Sårbare
Det er altså modellen, Hans Chr. Schmidt har bedt om at få undersøgt – ikke bevillingen af beløbene, og han understreger, at det københavnske letbaneprojekt ikke dermed er kommet i risikosonen.
– For ikke at gøre sig selv sårbare har vi i ministeriet drøftet sagen og peget på, at det ikke ser klogt ud, at vi kører videre med samme styringsmodel i København, som den man anvendte i starten i Aarhus, og som har fået den voldsomme kritik. Det ville da være underligt, hvis vi ikke retter modellen i København til, så den passer til den model, vi burde have valgt i Aarhus, fortsætter Hans Chr. Schmidt.
Odense-model bedre
Han peger på, at Odense-modellen for en letbane er helt anderledes, idet staten her meddelte på forhånd hvilket beløb, man ville støtte med.
– Kommer der ekstra udgifter, må Odense selv betale. I København er staten en del af bestyrelsen med tre medlemmer, mens kommunerne og regionen har fire medlemmer. Noget af det, der gik galt i Aarhus, var blandt andet, at de lokale bestyrelsesmedlemmer havde en anden holdning end staten. Men statsrevisorernes kritik in mente, er vi nødt til at sikre, at staten har flertallet, så det kan køres igennem på den måde, som statsrevisorerne har sagt, at vi burde have gjort. Eventuelt en Odense-model. Jeg er derfor lidt overrasket over, at jeg kritiseres af statsrevisorerne for at have taget deres egen kritik til efterretning, og at det udlægges som om, at det bringer letbanen i uføre. Det er lige omvendt. Jeg vil sikre, at letbaneprojektet i København hviler på det rigtige fundament. Det var netop det, der gjorde, at min forgænger trak sig ud af Aarhus-modellen, fordi man ikke kunne styre økonomien. Så er det jo ikke særlig klogt, at vi har den samme model liggende i København, slutter transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';