Det er ikke normalt, at det går så hurtigt for ministre med at svare på spørgsmål fra folketingsmedlemmer, men transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt har allerede i dag svaret på det spørgsmål, som Villum Christensen har stillet angående økonomien i den københavnske letbane.
Han oplyser blandt andet, at det samlede anlægsoverslag for letbanen på Ring 3 er på godt og vel fire milliarder kroner, og at det af Principaftalen fremgår, “at anlæg af letbanen er omfattet af et “tilkøbs-princip”, der definerer anlæggets udformning”.
Det betyder i praksis, at hvis staten, kommunerne eller regionen ønsker væsentlige ændringer i anlægget, vil den pågældende part selv skulle finansiere den eventuelle merudgift, der er forbundet med ændringerne fuldt ud.
Bedre samfundsøkonomi med bus
Der er ifølge ministeren indtil videre tiltrådt tilkøb til cirka 130 millioner kroner, hvoraf de 95 millioner kroner udgøres af en alternativ linjeføring ved DTU.
Hans Chr. Schmidt oplyser videre, at det er undersøgt, om en højklasset busløsning, BRT-løsningen, ville være billigere og bedre end en letbane, og han bekræfter, at en rapporten viste, at en BRT-løsning er billigere i både anlæg og drift end en letbane og samtidig har den en bedre samfundsøkonomi:
– Til gengæld tiltrækker letbanen flere passagerer, blandt andet fordi den opleves som mere komfortabel, oplyser ministeren, der altså bekræfter, at man har valgt den dyreste og samfundsøkonomisk dårligste løsning på grund af passagerernes oplevelse af bedre komfort.
– Det samfundsøkonomiske tab opgjort over en tidsperiode på 50 år er beregnet til i alt cirka otte milliarder kroner. En række elementer indgår efter sædvanlig praksis ikke i den samfundsøkonomiske analyse, da effekterne kan være vanskelige at kvantificere og værdisætte. Det gælder blandt andet gener i anlægsperioden, og værdien af at sparet rejsetid ofte bliver konverteret til øget arbejdstid.
Tidsgevinster
– Letbanen giver forbedringer for de rejsende i den kollektive trafik i hovedstaden. Tidsgevinsterne er opgjort til næsten to milliarder kroner. Fraregnes bilisternes tidstab er de samlede tidsgevinster knap en halv milliard kroner, oplyser ministeren, der også slår fast, at antallet af kørespor opretholdes – “bortset fra enkelte kortere strækninger”.
– Endelig kan jeg oplyse, at en letbane er 10-15 minutter hurtigere end buslinje 300S, der betjener samme strækning. Da letbanen kører i eget tracé på størstedelen af strækningen, vil passagererne opleve en større rettidighed, der bidrager til en kortere samlet rejsetid, slutter Hans Chr. Schmidt.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';