FOKUS: Ungdomsboliger i Journalistgården

Visualisering: AI A/S.
Visualisering: AI A/S.

Om projektet

  • Start/slut: Aug. 2015/juli 2016
  • Areal: 1.669 kvm.
  • Bygherre: Lejerbo
  • Bygherrerådgiver: Vilhelm Lauritzen A/S samt Wessberg A/S
  • Arkitekt: AI A/S
  • Ingeniør: AI A/S
  • Totalentreprenør: H. Skjøde Knudsen A/S

UGENS PROJEKT – Lejerbo planlægger ombygning og nybyggeri i forbindelse med Journalistgården.

Projektet omfatter etablering af 41 almene ungdomsboliger. Der er tale om en delvist bebygget grund. Den eksisterende beboelsesejendom ombygges fra 12 lejligheder til 18 almene ungdomsboliger, i alt 721 kvm.

På den ubebyggede del af grunden mod Tuborgvej opføres en ny bygning med 23 almene ungdomsboliger, i alt 948 kvm. Alle boliger er 1-rums. Det samlede boligareal bliver 1.669 kvm.

Fælles opholdsarealer og tagterrasse etableres i og på den nye bygning, mens fællesvaskeri, pulterrum m.v. placeres i kælderen og på loftet i den gamle bygning.

Mellem de to bygninger ligger et fælles haveareal. Det nye hus udføres i betonelementer med spor. Renoveringen af den eksisterende længe omfatter en gennemgribende miljørenovering, der sker under hensyntagen til bygningens bevaringsværdige arkitektur. Regnvand nedsives lokalt.

Projektet udføres efter retningslinerne i MBA, Miljø i Byggeri og Anlæg, 2010.

CRM-Byggefakta A/S leverer hver uge “Ugens Projekt” til Dagens Byggeri. Projektet er hentet fra CRM-Byggefaktas database, som indeholder over 9.000 aktive danske byggeprojekter, dvs. stort set alle byggeprojekter i Danmark større end opførelse af en-families boliger.

Virksomheden overvåger den danske bygge- og anlægsbranche og er den førende leverandør af information om byggeprojekter til byggeriets parter.

Se mere om CRM-Byggefakta.

Visualisering: AI A/S.
Visualisering: AI A/S.
Visualisering: AI A/S.
Visualisering: AI A/S.

Relateret indhold