Stærkt samarbejde sender Byplanprisen til Aalborg

Det er tredje gang, Aalborg Kommune vinder Byplanprisen. Denne gang er det for omdannelsen af et boligområde, hvor kommunen har haft et tæt parløb med boligforening og borgere i området.
Hele området omkring Kildeparken i det østlige Aalborg har fået en overhaling i omdannelsen. Pressefoto.
Hele området omkring Kildeparken i det østlige Aalborg har fået en overhaling i omdannelsen. Pressefoto.

Det er det unikke samarbejde mellem Himmerland Boligforening og Aalborg Kommune, der løber med Byplanprisen 2019, som er en af landets fornemmeste hæder for særlig indsats til fremme af gode, smukke eller innovative bymiljøer.

Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening, der sammen uddeler prisen, pointerede allerede ved nomineringen, at alle tre nominerede fokuserede på partnerskaber og samarbejde som nogle af tidens vigtige værktøjer i planlægningen. Og det blev for alvor slået fast, da boligforeningen og kommunen i fællesskab kunne gå hjem med laurbærrene.

– Vi vinder prisen for den gennemgribende omdannelse af Kildeparken i det østlige Aalborg. Juryen har hæftet sig ved, at vi på forholdsvis kort tid er lykkedes med at skabe en positiv udvikling i et udsat boligområde. Det er sket med afsæt i helhedsplanen for Kildeparken, som blev godkendt for kun syv år siden og som effektivt har koblet det store boligområde på de massive investeringer i bydelen – og som ikke havde kunnet lade sig realisere, hvis ikke vi havde haft et rigtig godt samarbejde med myndighederne, fortæller direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.

Også hos Aalborg Kommune, der har vundet Byplanprisen både i 2006 og 2016, er der glæde over den nationale anerkendelse af samarbejdet og dets konkrete resultater.

Mere end 1000 boliger er blevet renoveret i projektet.
Mere end 1000 boliger er blevet renoveret i projektet.

– Vi plejer at sige, at det er en del af Aalborgs DNA, at vi er rigtig gode til at samarbejde, og her er så et konkret bevis. Med afsæt i byplankonkurrencen, City in Between og Astrupstien, som er bydelens nye sammenbindende hovedgade, har Himmerland Boligforening og Aalborg Kommune spillet hinanden gode og i fællesskab skabt en bæredygtig byomdannelse i Tornhøj-området. Vilje og tillid til at turde samarbejde på tværs af matrikler har medvirket til at forløse og synliggøre denne bydels mange ressourcer, siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S).

Juryen fremhæver “den klare fortælling og vision, innovationskraften, samarbejdet mellem aktørerne og den konsekvente kobling mellem investeringerne på tværs af parter og kommunale sektorer. Modellen kan tjene som inspiration for andre kommuner og boligorganisationer, der skal i gang med den svære opgave det er at vende en negativ spiral i et udsat boligområde”.

Byplanprisen bliver givet til en kommune, en region eller en organisation for en særlig indsats for at fremme gode, smukke eller innovative bymiljøer. Imidlertid er prisen hidtil udelukkende gået til kommuner, så det er ikke alene samarbejdet mellem Aalborg Kommune og Himmerland Boligforening, der er unikt.

– Jeg vil meget gerne dele hæderen med beboerne, for uden deres accept af projektet og deres store tålmodighed undervejs, var vi ikke kommet i mål. Det har også spillet positivt ind, at beboerne har vist stor arbejdsvilje og grundighed i forbindelse med blandt andet arbejdet i byggeudvalget, understreger Ole Nielsen.

Projektet omfattede også Tornhøjgård, som består af handicapboliger og fællesarealer til udviklingshæmmede. Pressefoto.
Projektet omfattede også Tornhøjgård, som består af handicapboliger og fællesarealer til udviklingshæmmede. Pressefoto.

Det første skridt til forandringen af Kildeparken blev taget med opførelsen af Sundheds- og Kvartershuset på Blåkildevej, der i dag rummer læger, apotek, fysioterapeuter, politi, fitness, cafe og socialøkonomiske virksomheder. Den tjener også som et centralt mødested. Efterfølgende er flere end 1000 boliger fra 1970’erne blevet gennemgribende renoveret, og der er skabt stor variation i udbuddet af boligtyper.

– Området har fået et generelt arkitektonisk løft ved udvikling af nye rækkehuse og tagboliger, mens seks privatopførte punkthuse har medvirket til fortætning midt blandt de almene boliger, siger Ole Nielsen.

Relateret indhold