Dødsulykker sker fra tagryggen

En ny opgørelse viser, at risikoen for dødsfald i byggeriet ikke er ved omgang med farlige maskiner, men snarere ved sammenstød med Newtons love.
Særligt på taget bør håndværkere være opmærksomme. Der er en stigning i antallet af ulykker i højden - fire er døde inden for de seneste tre år og manglende afdækning og faldsikring får skylden. Foto: Colourbox.
Særligt på taget bør håndværkere være opmærksomme. Der er en stigning i antallet af ulykker i højden - fire er døde inden for de seneste tre år og manglende afdækning og faldsikring får skylden. Foto: Colourbox.

I oktober 2018 omkom en ung håndværker, da han skulle udskifte gamle bølgetagplader. Håndværkeren styrter igennem taget og falder seks meter ned, og eksemplet er desværre ikke enestående. Hvert år sker der alvorlige ulykker ved gennemstyrtning, og en ny opgørelse fra Arbejdstilsynet viser, at der de seneste tre år har været en del ulykker på grund af gennemstyrtning. Fire af dem har været dødsulykker, viser statistikken.

– Ulykkerne sker især ved færdsel på tagplader, der ikke er bæredygtige eksempelvis eternitplader, klare bølgeplader, glasplader og PVC-plader. Der er også en særlig risiko, når der er tale om gamle plader på haller med åsekonstruktioner og lignende, som slet ikke er beregnet til at færdes på, siger Lene Teilberg, tilsynschef i Arbejdstilsynet for bygge og anlæg.

Gennemstyrtning på tagflader kan give alvorlige kvæstelser og i værste fald føre til invaliditet og død. Derfor skal man altid sikre sig, at forholdene er i orden, inden man går ud på taget.

– Vi må desværre konstatere, at manglende sikring mod gennemstyrtning stadig er et gennemgående arbejdsmiljøproblem på landets byggepladser. Men ulykkerne kan undgås, når arbejdsgiverne i samarbejde med de ansatte planlægger arbejdet, siger tilsynschef Lene Teilberg.

Ulykkerne sker især ved færdsel på tagplader, der ikke er bæredygtige eksempelvis eternitplader, klare bølgeplader, glasplader og PVC-plader.

Relateret indhold