Udpluk fra Europaparlamentets forbedrede bygningsdirektiv
- Energirenoveringerne til de nye energiklasser skal frem mod år 2033 ske i forskellige tempi:
- – Bygninger, der ejes af offentlige organer, skal senest i år 2027 have energimærke F og i år 2030 energimærke E.
- – Erhvervsbygninger skal senest i år 2027 have energimærke F og i år 2030 energimærke E.
- – Beboelsesejendomme skal senest i år 2030 have energimærke F og senest i år 2033 energimærke E.
- Dertil kommer at:
- – Den eksisterende bygningsmasse skal – med få undtagelser – være klimaneutrale (nulemissionsbygninger) inden år 2050.
- – Alle nyopførte bygninger skal være nulemissionsbygninger fra den 1. januar 2030.
- Kilde: Bech-Bruun
Det ser ud til, at de høje energipriser er kommet for at blive. Det går dårligt i spænd med, at tre ud af fem danske boliger har et energimærke fra D-G – og at et hus med energimærket G bruger ca. 10 gange mere energi end et tilsvarende hus med energimærke A.
Europaparlamentet er pt. i gang med at diskutere, hvordan et nyt, forbedret bygningsdirektiv skal se ud. Direktivet udformer bl.a. retningslinjerne for, hvordan medlemslandene skal gøre deres respektive bygningsmasser mere energieffektive.
Den foreslåede nye energimærkeskala arbejder med at kategorisere ejendomme i energiklasser fra A til G, hvor energiklasse A svarer til en nulemissionsbygning (dvs. CO2-neutral). Energiklasse A er den højeste energiklasse, en ejendom kan inddeles i.
Den laveste er energiklasse G, der efter den nye skala vil omfatte de 15 % af bygninger, der har den dårligste gennemsnitlige energimæssige ydeevne i den nationale bygningsmasse.
Inddelingen i energiklasser skal foregå konkret i de enkelte medlemslande, så man sikrer, at de dårligste boliger i hvert enkelt medlemsland bliver energiforbedret.
Forslaget til direktivet vil indføre et krav om, at den eksisterende bygningsmasse i alle medlemslandene – med undtagelse af visse historiske og midlertidige bygninger – skal være klimaneutrale (nulemissionsbygninger) inden år 2050.
Dertil skal alle medlemsstater forpligte sig til, at alle nyopførte bygninger er nulemissionsbygninger fra den 1. januar 2030. For nye bygninger, der ejes eller anvendes af offentlige organer, gælder kravet om nulemission dog allerede fra 1. januar 2027.
Det kan godt gå hen og blive et problem, vurderer formand for interesseorganisationen Synergi, Bendt Bendtsen, da 7 ud af 10 kommunale bygninger har energimærke D-G.
Stavnsbinder danskere til nedslidte boliger
EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen, der er næstformand i EU-Parlamentets energiudvalg og ordfører på bygningsdirektivet, kæmper for at gøre de kommende energisparekrav så stramme som muligt.
Forslaget vil dog ifølge kritikere være en bombe under det danske boligmarked, fordi det reelt kan stavnsbinde tusindvis af danske familier til nedslidte boliger med dårlige energimærker, skriver Finans.dk, der henviser til en beregning, Jyske Bank foretog i forbindelse med et af EU-Kommissionens tidligere forslag fra december 2021:
Hvis dette forslag bliver til virkelighed, skal op imod 800.000 danske boliger energirenoveres inden 2033, hvilket vil give en samlet omkostning på 120 mia. kr., lyder bankens beregning.
Et dramatisk slutspil
Et nyere forhandlingsforslag fra Parlamentets energiudvalg øger nu kravene, hvilket skruer antallet af danske boliger, der potentielt skal energirenoveres inden 2033, op til 1,2 millioner.
For få uger siden lignede det, at der var opbakning til den linje fra et flertal i Parlamentet, men nu begynder stadig flere at trække i den modsatte retning.
– Der er intet, der er afgjort endnu. Det er et dramatisk slutspil, og nu må vi se, hvor det lander, siger Morten Helveg Petersen til Finans.dk.
Forhandlingerne er endnu ikke slut, og EU-parlamentarikeren forventer nogle hæsblæsende forhandlinger i slutspurten.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';