Allerede i foråret 2025 forventes OpenAI, der står bag ChatGPT, at lancere deres agent ’Operator’. Den bliver den første af mange agenter, som vil kunne styre computere og udføre opgaver for os uden menneskelig indblanding.
Hvor ChatGPT og andre af de nuværende AI-værktøjer primært leverer svar i form af tekster, billeder, video osv., så vil agenter som Operator kunne bruge medarbejderes computere til at udføre arbejde uden, at de skal involveres i det løbende. Den vil kunne navigere på hjemmesider, bruge applikationer, planlægge møder, foretage køb og udføre komplekse opgaver i flere trin etc.
Glem al hypen – sådan får byggeriet glæde af AI i hverdagen
Her er 5 eksempler på, hvordan byggebranchen vil kunne bruge AI-agenter:
- Autonom byggeprojektstyring
Sæt en AI-agent til at overvåge tidsplaner, koordinere leverancer og opdage flaskehalse i byggeprocessen. Hvis en leverance forsinkes, replanlægger agenten selv arbejdet. - Materialebestilling og lagerstyring
Sæt en AI-agent til at overvåge materialeforbrug på byggepladsen og automatisk bestille forsyninger baseret på behov, budget og leverandørtilgængelighed. - Dokument- og tilladelsesstyring
Sæt en AI-agent til at scanne byggekontrakter, tilladelser og myndighedskrav for at sikre, at alle dokumenter er opdaterede og i overensstemmelse med lovgivningen. - Optimering af arbejdsfordeling og skemaer
Sæt en AI-agent til at planlægge arbejdsfordeling for håndværkere, baseret på kompetencer, tilgængelighed og projektfaser. - Sikkerhedsovervågning og compliance
Sæt en AI-agent til at analysere videofeeds fra byggepladsen for at opdage sikkerhedsbrud, f.eks. manglende hjelm eller forkert brug af udstyr.
Kunstig intelligens kan være dødsstødet til byggeriets vanetænkning
Hvor ovenstående var science fiction for blot nogle år siden, bliver det virkeligheden i 2025. Men ligesom med al anden AI skal man tænke sig godt om, og bruge fornuftens stemme til at vurdere, hvor og hvornår en AI-agent giver mening at bruge.
Her er to scenarier og typer af agenter, som kan give mening i hverdagen:
Den simple agent
Stil spørgsmålet ift. brugen af de simple agenter: Hvad kan de hjælpe mig med af simple ting i hverdagen?
Nu er det jo op til den enkelte, hvad der vurderes som simpelt, men et godt eksempel er mange af de ting, som vi er begyndt at bruge f.eks. ChatGPT eller Copilot til. De opgaver kan vi nu automatisere igennem agenter.
Det kunne være at lave mødereferater; forkorte lange tekster; søge efter værktøjer til en given opgave; indhente informationer om konkurrenter etc.
Alle de opgaver kan man fortsat løse igennem f.eks. ChatGPT, men med agenten kan man sætte det mere automatiseret op, så den gør det for én løbende.
AI skal i brug, men kun hvor den giver værdi
Simplexity agenten
Simplexity er et selvopfundet begreb, der forklare, hvorfor Google fuldstændig udkonkurrerede datidens store søgemaskine AltaVista tilbage ved årtusindskiftet.
Inden Googles indtog brugte de fleste AltaVista, selvom den nærmest krævede en videregående uddannelse i søgning for at få glæde af.
Mens AltaVista ikke har evnet at gøre kompleksitet simpelt, har Google formåede at gøre det komplekse simpelt trods kompleks bagvedliggende teknologi.
Simplexity agenter er på samme måde dem, der gør det komplekse simpelt. Det kunne være AI-agenter, der finder mønstre i kundefeedbacken for at identificere nye innovations- og produktmuligheder, eller det kunne være en agent, der sorterer alle indkommende e-mails og prioriterer dem efter vigtighed.
