Manglende samarbejde koster byggeriet milliarder

Byggesektoren spilder mellem 3 og 4 mia. kroner på konflikter og retssager. Dansk Håndværk minder branchen om håndslaget på Samarbejdsløftet og opfordrer alle til at tage ansvar.

Byggebranchen bruger hvert år milliarder på at bekrige hinanden. Konflikter og uenigheder, som burde være løst undervejs, havner i stedet i retten eller som en voldgiftssag når byggeriet er færdigt.

Det er dyrt for alle parter, men særligt problematisk for mindre virksomheder, hvor forsinkede betalinger kan få fatale konsekvenser.

Læs også: Godt at virksomheder må se listen over konkursryttere

I marts viste en opgørelse, at næsten halvdelen af de mindre virksomheder, som bukker under, hvis en byggeopgave slutter i en retssag, var sunde virksomheder med overskud og en god forretning. Kampen for at få betalingen belaster både likviditeten og de tidsmæssige ressourcer, og for nogle ender det med en brat konkurs.

Det rammer naturligvis hårdest hos medarbejderne i den virksomhed, som bukker under, men faktisk skader det hele branchen. For selv når det ikke går så galt, så smitter problemer, mistillid og konkurser af på udviklingen, økonomien og arbejdsglæden i hele byggesektoren.

Husk løftet om samarbejde

For et par år siden gav en række virksomheder og organisationer på tværs af bygge- og anlægsbranchen hinanden håndslag på Samarbejdsløftet. De lovede at fremme konstruktivt samarbejde og dialog for at nedbringe omfanget af konflikter. Det betyder bl.a., at uenigheder skal løses så hurtigt og smertefrit for alle parter, som det kan lade sig gøre.

Læs også: Konfliktniveauet er steget siden 2018

Når vi nu ser, at næsten hver anden af de virksomheder, der går konkurs, faktisk er veldrevne virksomheder med sund økonomi og overskud, så er det på tide at huske Samarbejdsløftet.

Her har de større virksomheder en særlig forpligtelse. Det er nemlig dem, der – rimeligt nok – har ressourcerne og eksperter, der står klar til at tage det administrative bøvl, som en sag i retten eller voldgiftsnævnet kræver. Men fordi man har ressourcerne, betyder det ikke, at man blot skal overlade ethvert problem til dem. Det må ikke blive en rutine blot at sende en uenighed videre til en domstol frem for at forsøge at samarbejde om at løse den på stedet.

Alle skal tage ansvar

Der vil være situationer, hvor der ikke er andre muligheder. Men appellen til alle må være, at vi gør mere for at løse konflikter og uenigheder så snart, vi støder på dem. Løbende kontrol og indsigelse så snart, der opstår tvivl, kan betyde, at en leverandør lettere og billigere kan rette en eventuel fejl. Større fokus på at arbejdet udføres efter de aktuelle krav kan komme uenighederne i forkøbet, og bedre information om ændringer i byggeplaner kan sænke risikoen for, at parterne taler forbi hinanden.

Læs også: Spild på byggepladsen: Håndværkerne skal lære af deres fejl

Det anslås, at et sted mellem 3 og 4 mia. kroner siver ud af byggesektoren som omkostninger til retssager, forsinkelser og ekstra arbejdstid. Et beløb, der i stedet burde havne på branchens bundlinjer. Derfor er samarbejdsløftet hele byggeriets ansvar. Både store og små virksomheder bør se på deres egne rutiner og prioritere en indsats, der kan minimere konflikterne. Samtidigt bør alle være med til at påvirke kolleger, der opfører sig uhensigtsmæssigt, ved at lade det gode samarbejde bliver afgørende for, hvem man vælger at arbejde sammen med.

Relateret indhold