Danmark har brug for udenlandsk arbejdskraft for, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for, så de kan tage nye ordrer ind, som igen udløser nye opgaver til underleverandører. Derfor skal vi ikke sætte hindringer op for den fri bevægelighed.
Samtidig skal vi insistere på ordnede forhold på det danske arbejdsmarked. Vi skal sætte foden ned over for de virksomheder, som ikke vil spille efter de regler, som gælder i Danmark. Der er brug for utvetydig politisk opbakning til den danske model og indsatsen for at sikre ordnede forhold på danske arbejdspladser.
Desværre er der fra flere partier ingen hjælp at hente. Venstre vil hverken forsvare den danske model – og ser ingen problemer i en timeløn på 40 kr. – eller give østeuropæere andel i de goder, de er med til at finansiere, når de betaler skat i Danmark. Hos Dansk Folkeparti vil man sænke grænsebommen og isolere Danmark, hvilket vil betyde tabte ordrer, mindre vækst og færre arbejdspladser.
Jeg er ikke blind over for, at der er udfordringer forbundet med fri bevægelighed. Men vi må ikke sætte hverken den fri bevægelighed eller den danske arbejdsmarkedsmodel over styr. Derfor skal vi sammen løse udfordringerne, når de opstår – konkret og pragmatisk – som det er god, dansk tradition.
Fra politisk hold skal ressourcerne til myndighedskontrol og tilsyn fastholdes, og samarbejdet med myndigheder i blandt andet Polen skal styrkes. Fagbevægelsen bør gøre en større indsats for at få de udenlandske arbejdstagere organiseret og fx se på, om man har gode nok tilbud til gruppen af udstationerede. Og arbejdsgiverne skal sikre, at de systematisk får slået ned på medlemmer, som ikke lever op til de overenskomster, de er forpligtet af.
Jeg vil kæmpe for at forsvare den fri bevægelighed. Fordi det er godt for Danmark. Fordi det er godt for danskerne. Og fordi jeg tror på Europa.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';