Skills vender tilbage til Aalborg i 2017

Roskilde som vært for DM i Skills i 2017 blev ikke til noget. I stedet træder den nordjyske hovedstad til igen.
68.000 besøgte DM i Skills i Bella Center i januar i år. Næste år rykker arrangementet til Messe C i Fredericia. Foto: Niels Johan Juel Jensen.
68.000 besøgte DM i Skills i Bella Center i januar i år. Næste år rykker arrangementet til Messe C i Fredericia. Foto: Niels Johan Juel Jensen.

I januar 2014 blev der afholdt DM i Skills i Gigantium i Aalborg. Arrangementet blev en stor succes, og det er måske årsagen til, at Skills Denmark har anmodet den nordjyske by om at blive vært igen i 2017. Det har kommunen netop accepteret, og dermed kommer arrangementet igen til byen om godt et år. Det skriver nordjyske.dk.

DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge er med som deltagere. De kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste.

Ved det seneste DM i Skills, der løb af stablen i januar 2015 i Bella Center i København, besøgte 68.000 mennesker arrangementet i løbet af mesterskabets tre dage, hvilket gør DM i Skills til det største uddannelsesevent i Danmark.

Til februar 2016 bliver Skills afholdt i Messe C i Fredericia, inden det altså i 2017 vender tilbage til Aalborg.

Relateret indhold