Dybvad svinger spaden i dag

Boligminister Kaare Dybvad tager senere i dag det første stadestik på en ny bebyggelse med 107 ungdomsboliger i København.
Boligministeren skal senere i dag tage første spadestik til et nyt byggeri på A.C. Meyers Vænge i København SV. Foto: Claus Bech.
Boligministeren skal senere i dag tage første spadestik til et nyt byggeri på A.C. Meyers Vænge i København SV. Foto: Claus Bech.

Boligministeren sætter i dag spaden i jorden og tager første spadestik til et nyt byggeri af 107 ungdomsboliger i København SV, som boligselskabet AKB står bag.

– Mange studerende har udfordringer med at finde en studiebolig, som er til at betale. Derfor ser jeg frem til at være med til at tage første spadestik til byggeriet af de nye ungdomsboliger senere i dag, siger Kaare Dybvad.

Han tilføjer, at han i samarbejde med kollegaerne i Folketinget vil arbejde målrettet for at sikre gode rammer for kommunerne, så der kan blive bygget flere ungdomsboliger.

De 107 nye ungdomsboliger i Københavns sydvestkvarter er klar til indflytning i løbet af 2020.

Relateret indhold