Efter ca. 20 år i DI’s tjeneste, skifter direktør i DI Byggeri og vicedirektør i DI, Anders Stouge, igen spor og tiltræder pr. 1. september som direktør for regulering i Norlys. Reguleringsområdet omfatter også reguleringen af fibernettet og strategiske projekter.
CV Anders Stouge
2022-2024: Direktør i DI Byggeri og vicedirektør i DI
2011- 2022: Viceadministrerende direktør i Dansk Energi (nu Green Power Denmark)
2005-2011: Branchedirektør, DI Energibranchen (nu DI Energi) og underdirektør i DI
2003-2005: Energichef i DI
1996-2003: Konsulent og Chefkonsulent i DI
Uddannelse: Økonom fra Københavns Universitet og lederuddannelse fra MIT i USA
Bestyrelsesarbejde:
Nov. 2023-nu: Femern Belt Development
Jan. 2024-nu: Rådet for Energieffektiv Omstilling
Okt. 2022-nu: Netselskabet N1
Maj 2022-nu: We Build Denmark
Han vender dermed tilbage til energibranchen, som han har beskæftiget sig indgående med som direktør i DI Energibranchen (nu DI Energi), hvor han var ansat i 2005-2011, og som viceadministrerende direktør i Dansk Energi (nu Green Power Denmark) hvor han arbejdede i 2011- 2022.
Her var han ansvarlig for infrastruktur, netregulering og governance i energikoncerner med elnet. Anders Stouge siger selv om skiftet fra DI:
DI: Lange ventetider på byggesager kan koste dyrt i tabte ordrer
– Norlys står over for en af de vigtigste samfundsopgaver med at muliggøre den grønne omstilling, og der spiller elnettet en afgørende rolle. Jeg glæder mig til at være en del af, at fremtidssikre de strategiske og regulatoriske rammer for elnettet, hvor vi udover udbygning også skal have fokus på at fastholde en høj leveringskvalitet til glæde for kunderne.
En af landets fremmeste kapaciteter
Energi- og telekoncernen ejer blandt andet Elnetselsskabet N1, som forsyner mere end 800.000 jyske husstande og virksomheder med strøm, bl.a. fra vindmøller og solceller.
– Anders er kendt som en af landets fremmeste kapaciteter inden for reguleringsområdet. Den grønne omstilling med elektrificeringen af samfundet stiller store krav til udbygningen og driften af vores elnet, og det er fuldstændig afgørende, at vi har de rigtige regulatoriske rammer. Her er det en stor gevinst at få Anders med på holdet, siger Niels Duedahl, der er koncernchef for Norlys.
Stolt af ’Byggepladsen’ på Folkemødet
Ud over den nye stilling som reguleringsdirektør bliver han også bestyrelsesformand for Netselskabet N1, hvor han allerede har været bestyrelsesmedlem i knap to år. Dermed træder han også ind i Netudvalget i Green Power Denmark. Han afløser Jesper Vinter Barslund i Norlys’ bestyrelse. Han er blevet ny finansdirektør i koncernens kundeselskab, Norlys A/S.
Ny bestyrelse er på plads i We Build Denmark
På sin LinkedIn-profil lader Anders Stouge andre om at vurdere de politiske resultater, han og DI Byggeri har opnået siden Dansk Byggeri og DI Byg slog sig sammen i 2020.
På falderebet nævner han dog tre ting, han er særligt glad for at have været med til at sætte i søen.
’Jeg er særlig glad for at have sat strøm til ’Byggeriets Handletank for Bæredygtighed’, ’Energieffektivitet 2.0′ og senest ’Byggepladsen’ på Folkemødet på Bornholm, som samler hele bygge- og anlægssektoren, skriver han.