I stedet for at spørge ‘hvad koster det at bygge’ er det en fordel at spørge ‘hvad kan jeg få for mine penge?’ Fremgangsmåden kaldes Target Costing og har været en succes på et pilotbyggeri på DTU.
Target Costing betyder helt konkret, at entreprenøren ikke skal give et samlet bud på entreprisen ved udbud, men i stedet løbende og allerede i projekteringsfasen skal oplyse, hvad de enkelte dele af projektet koster. På den måde klædes bygherre på til at prioritere de dele af projektet, der har den højeste værdi for ham og kan til enhver tid opretholde et overblik over den forventede samlede udgift og aktivt vælge fra og til.
For eksempel: ‘Ja tak’ til det dyre men gode ventilationsanlæg, ‘nej tak’ til de smukke men dyre klinker fra Marocco.
På det netop afsluttede pilotprojekt på Danmarks Tekniske Universitet har bygherre, entreprenør, rådgivere og digitale specialister sammen bevist, at det er muligt at komme i mål indenfor den afsatte økonomiske ramme, hvis man udfordrer den klassiske tilgang til samarbejde, udbudsform og økonomistyring.
Her blev der indledningsvis udført prisoverslag på de overordnet alternative løsninger A, B og C. Efterfølgende blev prisestimaterne baseret på arealopgørelser for funktionsområder, og frem mod projektering af detaljer, blev prisberegningerne baseret på faktiske produktvalg og entreprenørens enhedspriser.
Det betyder, at entreprenøren fortæller, hvor meget en kvadratmeter vægopbygning koster i materialer og monteringspriser, hvor meget en kvadratmeter vinduesparti koster i materialer og monteringspriser osv. Denne løbende detaljering af projektet, sammenholdt med en reel og præcis detaljeret økonomi, medførte, at der ved endelig kontrakt var et samlet økonomisk overblik baseret på reelle indkøbspriser og konkrete priser fra underentreprenører.
Stor læring i processen
Ved at bygherre løbende fik mulighed for at vælge til og fra på baggrund af eksakt viden om at løsning A koster xy og løsning B koster yx, blev fordyrende overraskelser i udførelsesfasen på baggrund af misforståelser ift. udbudsmateriale, valgte tekniske løsninger og materialer undgået.
Enemærke & Petersens VDC-teamleder og BIM-manager på projektet, Mike Lasse Ransby, udtaler:
– For os har byggeprojektet på DTU været et af de mere spændende byggeprojekter i nyere tid. Vi fik mulighed for et tæt og godt samarbejde med bygherre og rådgiverne i de helt tidlige faser, hvilket er afgørende for et projekt som dette, hvor digitalisering er i højsæde. Vi har på godt og ondt opnået stor læring i processen, både hvad angår de tekniske muligheder men også faglighederne på tværs af teamet. Derved er vi nu bedre rustet til håndtering af tilsvarende komplekse projekter i fremtiden.
Overstiger (ofte) budgetrammen med 5 % – 30 %
Target Costing står i stærk kontrast til den traditionelle udbudsform, hvor entreprenørerne typisk (direkte eller indirekte) motiveres til at byde ind med laveste pris på baggrund af et udbudsmateriale, der grundet manglende viden fra rådgivers side ikke er fyldestgørende og derfor er vanskelig for entreprenøren at give en entydig pris på. Det tvinger samtidig entreprenørerne til at være opsøgende ift. ekstraarbejder, for at kunne holde pengene hjemme på projektet.
Derfor opfordrer Kristian Birch Pedersen, adm. direktør, civilingeniør, master i IT, ph.d. og indehaver af specialistvirksomheden Exigo til, at vi begynder at gøre noget andet, end vi plejer. Exigo udfører projekt- og risikostyring i byggeriet:
– I byggeriet har vi efterhånden erfaret, at klassiske metoder til tidsplanlægning og økonomistyring ikke længere er gode nok. Det er snarere reglen end undtagelsen, at budgetterne overskrides ret markant. Samlet set vurderes det, at større byggeprojekter typisk overstiger budgetrammen med 5 % – 30 %, siger han.
Af eksempler nævner han at:
DR-byen brugte 157 % af budgettet (+1.700 mio. dkk),
Københavns metro overskred budgettet med 150 % (+5.600 mio. dkk),
Operaen i København overskred budgettet med 150 % (1.000 mio. dkk),
Storebæltstunnelen overskred budgettet med 120 % (+2.061 mio dkk).
– Der er unægteligt mange gode forklaringer på spørgsmålet, om hvorfor budgetterne ikke kan overholdes på større danske byggerier. En af forklaringer er, at et byggeri traditionelt set projekteres færdigt, før det sendes i udbud til entreprenøren. Med andre ord; man beslutter, hvad der skal bygges, og så spørger man efterfølgende entreprenøren, hvad det koster. Det svarer nogenlunde til at shoppe løs i tøjbutikken og først ved kassen finde ud af, hvad det koster. Skulle det ske, at udgifterne overstiger penge på kontoen. Ja så må vi i gang med at prioritere. Hvad skal fiskes op af kurven og lægges tilbage på hylden?
Holdt både tids- og budgetrammen, men…
Et af få eksempler hvor Target Costing har været en succes i forbindelse med et større byggeprojekt, er byggeriet af London Olympisk Park (2006-2012), der blev færdig indenfor både tids- og budgetramme. Her så man værdien af detaljeret kostnedbrydning, men samtidig var det it-tekniske set-up meget tungt. Processen omkring byggeriet blev derfor langsomlig og dermed tidsmæssigt og økonomisk overvældende.
Her knap 20 år senere har teknologien udviklet sig til et punkt, hvor 3D bygningsmodellernes (BIM) databehandling og dataindsamling (vha. en mobilapp) sker i skyen, således at den proces, der dengang tog flere uger, nu kan gøres på et par timer.
På den måde kan en beslutning nu tages på et opdateret, databaseret grundlag.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';