Revnet bygning er bevaringsværdig – men det er lige meget

Vestergade 69 har en høj bevaringsværdighed. Men det er ikke noget, der skal tænkes ekstra over, når der bygges klos op ad den.
Der blev i forrige uge fundet sætningsskader i Vestergade 69. Derfor er byggeriet ved siden af nu stoppet, indtil der som minimum kommer en konklusion på, hvad der er sket. Foto: Emil Filtenborg.
Der blev i forrige uge fundet sætningsskader i Vestergade 69. Derfor er byggeriet ved siden af nu stoppet, indtil der som minimum kommer en konklusion på, hvad der er sket. Foto: Emil Filtenborg.

Vestergade 69, 8000 Aarhus C har stadig ingen beboere. Grunden er som bekendt, at der for lidt over to uger siden blev fundet sætningsskader i ejendommen. Årsagen er endnu ukendt, men det er sikkert, at renoveringen af den gamle hovedbiblioteksbygning skete klos op ad bygningen.

Etageejendommen på Vestergade har den højest mulige bevaringsværdighed. Men kommer der skader i den, er det mere eller mindre ligegyldigt, om det er en bevaringsværdig bygning fra 1907 eller et nybyggeri fra 2017. Det fortæller Torben Simonsen, der er kontorchef i byggeri-afdelingen i Aarhus Kommune.

– Det betyder ingenting, om en ejendom er bevaringsværdi eller ej, når der sker skader, for generelt set skal der jo bare ikke ske skader i en bygning. Bevaringsværdien er mere vigtig, hvis ejeren af bygningen vælger at rive den ned, for så skal man igennem en masse forskellige procedurer blandt andet med en offentlig høring, siger Torben Simonsen.

Få, der ved noget

Det er Aarhus Kommune, der har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger. Men der skal ikke tages nogen særlige ansvar, hvis man som bygherre og entreprenør bygger op ad bevaringsværdigt byggeri, og det er for dem heller ikke nødvendigt at vide ekstra om sådan en bygning.

Bygherren på hovedbiblioteksrenoveringen, konsortiet Biblioteksparken A/S, kender ved Dagens Byggeris henvendelse ikke noget til, om Vestergade 69 skulle være bevaringsværdig. De viderestiller til MT Højgaard, der er entreprenør på projektet, og som har siddet med til mange af møderne med Aarhus Kommune som byggeriets part.

De havde dog ikke meget at tilføje til historien.

– Som tidligere nævnt har vi anvendt den mest skånsomme nedbrydningsmetode samt metode til at etablere byggegrubeindfatning til arbejdet på Vestergade. Vi har en fin dialog med bygherren og kommunen, og yderligere spørgsmål om procedure, økonomisk efterspil og hvad vi gør herfra, tager vi direkte med dem, skriver MT Højgaard i en mail.

Relateret indhold