Rejsegilde i Fælledudsigten

I Ørestad holdt Bonava onsdag rejsegilde i Balders nyeste byggeri med 74 lejligheder.
Bonava markerede onsdag endnu en milepæl i Ørestad.
Bonava markerede onsdag endnu en milepæl i Ørestad.

Der er godt gang i byggerierne i Ørestad. Byggeriet af Royal Arena og skøjtehallen i fuld gang, og for Bonava – tidligere NCC Bolig – er der også travlhed over hele linjen.

I begyndelsen af september flyttede de første beboere ind i Fælledhusene, og for to uger siden meddelte Bonava at Fælledudsigten II med 74 lejligheder var solgt til den svenske ejendomsinvestor, Fastighets AB Balder.

Bydelen får sin helt egen identitet i samspil med naturen og den kommende byfælled.

Regionschef René Brandt Bonava

Onsdag kunne Bonava sammen med håndværkere og kommende beboere fejre rejsegilde, da Fælledudsigten I nåede sin fulde højde på 11 etager. Det skete med en traditionel fejring med krans, skåltaler og klapsavler til håndværkerne.

– I Nordre Fælledkvarteret har vi skabt et hyggeligt nabolag, hvor der er mulighed for både privatliv og godt naboskab. Bydelen får sin helt egen identitet i samspil med naturen og den kommende byfælled, siger René Brandt, regionschef i Bonava.

Fælles tagterrasse

De kommende beboere i Fælledudsigten I tager forskud på det gode naboskab, allerede inden de flytter ind. Der er nemlig etableret et havelaug, der er med til at udforme den fælles tagterrasse. Bonava har valgt at få hjælp fra TagTomat, der er kendt for at skabe grønne fællesskaber.

– Vi tror på betydningen af at tage udgangspunkt i de kommende beboere, når vi skaber hjem og nabolag. Det er vigtigt at huske, at boligudvikling handler om mennesker og deres behov, siger administrerende direktør Torben Modvig.

Relateret indhold