Man kan stole på certificeringerne i den danske bygge- og anlægssektor lyder det fra bygherregådgiver og formand for standardiseringsudvalget for beton i Danmark, Christian Munch-Petersen fra virksomheden Emcon, og det selvom der lige nu er stor fokus på betonskandaler på danske byggepladser.
– Jeg føler mig meget tryg ved, hvad der foregår, fortæller Christian Munch-Petersen, der selv har været med til at opbygge den danske certificeringsordning Dancert.
Kloakmestre og El-installatører og tilsvarende professioner, de skal jo have papirer på, at de har en kvalifikation for at lave kloaker og el, men i princippet kan alle lave beton, og man kan diskutere om ikke også man skulle have et byggeplads-kørekort til beton
Christian Munch-Petersen, Emcon
De danske regler indebærer ifølge Christian Munch-Petersen, at man skal være overvåget af et certificeringsorgan hvis man leverer beton i normal og skærpet kontrolklasse, hvilket vil sige beton til brug ved byggerier som eksempelvis boligblokke, højhuse, haller og broer, imens der ikke stilles samme krav, hvis betonen skal benyttes til eksempelvis et fundament til carporten.
Når det handler om fabriksbeton, så skal betonleverandørerne i Danmark overholde standarden EN 206 og DS/EN 206 DK NA for at overholde bygningsreglementet, og her er der klare regler for overvågningen af, om standarderne bliver overholdt.
– Kontrollen foregår ved, at det i standarderne er beskrevet hvad certificeringsorganet skal gøre. Der står hvor ofte de skal komme og hvad de skal kigge efter. De kommer en gang imellem – ikke særlig ofte – én to gange om året typisk, og gennemgår producentens produktionsstyringssystem og de tilhørende kontrolmekanismer – altså om man kontrollerer de rigtige ting og behandler resultaterne rigtigt, og om betonen har de egenskaber producenten lover, og hvis der er en fejl, hvad man så gør ved det, fortæller Christian Munch-Petersen til Dagens Byggeri og uddyber:
– Man kontrollerer ikke det enkelte læs beton, det kan man jo ikke, fordi der sendes store mængder ud af porten hver eneste dag, så det står man ikke og kontrollerer, men man kontrollerer om produktionsstyringen og kontrolsystemerne ser ud til at fungere godt og der udtages det foreskrevne antal prøver.
Kvalitetsstyringen bør undersøges
Hos DTU mener Niels-Jørgen Aagaard, direktør for Institut for Byggeri og Anlæg, at der kan være anledning til at se på, om noget skal ændres i den måde, der kvalitetsstyres på og den måde, hvorpå certificeringer indgår i kvalitetsstyringen.
– Rent fagligt vil det nok være på sin plads at undersøge stedkvalitetsstyringssystemet, herunder om det giver plads til en dårlig kvalitetskultur i nogle dele af byggeriet, hvilket kan være en naturlig tanke at få på baggrund af de verserende sager, hvis karakter og omfang man må undres over, lyder det fra Niels-Jørgen Aagaard.
Niels-Jørgen Aagaard formoder, at de igangværende sager kører deres gang efter spillereglerne, og han påpeger, at det er meget vigtigt med en seriøs tilgang til påviste problemer med sikkerheden i byggeriet for at opretholde tilliden til byggesektoren i befolkningen. Han peger endvidere på, at Bygningsreglementet nu indeholder krav om kontrol og dokumentation af udførelse af bærende konstruktioner, som ikke var gældende tidligere.
– Håndteringen af sagerne skal tages meget alvorligt i forhold til den øvrige del af byggesektoren – det er afgørende for tilliden, lyder det fra Niels-Jørgen Aagaard.
Tillid kan genopbygges
Imens der er tillid til certificeringen af selve betonen, der altså både skal leve op til europæiske og danske standarder, så mener Christian Munch-Petersen, at der er plads til forbedringer hvor betonen tages i brug; ude på de danske byggepladser.
Som tingene foregår i dag, så laver betonværkerne beton, som køres afsted i en betonbil, og den afleveres hos entreprenøren på byggepladsen. Herefter overtager entreprenøren ansvaret for betonen, og her er der, ifølge Christian Munch-Petersen, ikke konsekvent kontrol med slutbrugen af betonen.
– Hvad entreprenørens så gør med sin beton, det er der ikke nogen kontrol af fra kontrolordningernes side. Så det er kun selve varen, betonen, der bliver kontrolleret, det er ligesom hvis der er kontrol på træ og vinduer og stål – det gælder også selve produktet, det gælder ikke den måde det bliver bygget ind i huset på, fortæller Christian Munch-Petersen, der mener, at den nuværende praksis kan være problematisk.
Som tingene er nu, er det i hovedentrepriser bygherren selv og bygherrens tilsyn, hvilket ofte vil sige en rådgiver, der forestår kontrollen på byggepladsen. I totalentrepriser er kontrollen ofte ikke rigtigt til stede. Det er krævet i standarderne, at der skal laves kontrol, men der er normalt ikke tredjepartsovervågning eller certificering på byggepladsarbejde.
– Det kunne man måske godt forestille sig, at samfundet ville have, men det har samfundet ikke krævet endnu, siger Christian Munch-Petersen, som mener, at mere certificering på byggepladserne kan være den rigtige vej at gå.
– Det, der måske kan være en idé, det kunne være at certificere de personer, der står og styrer på byggepladserne, så man ligesom skal have et “kørekort” til at være entreprenør. Det har man i andre civiliserede lande som Tyskland, Sverige og Norge; der kræver man altså noget af de mennesker, der er på pladserne, at de skal have en vis kvalitet, og det gør man ikke rigtig i Danmark, siger Christian Munch-Petersen.
Personcertifikater er ikke fremmede i Danmark, og en certificering af personalet på byggepladser vil medvirke til at genopbygge tilliden til byggesektoren oven på betonskandalerne, der ruller over landet lige nu, lyder vurderingen fra Christian Munch-Petersen.
– Kloakmestre og El-installatører og tilsvarende professioner, de skal jo have papirer på, at de har en kvalifikation for at lave kloaker og el, men i princippet kan alle lave beton, og man kan diskutere om ikke også man skulle have et byggeplads-kørekort til beton, slutter Christian Munch-Petersen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';