Nyt digitalt redskab skal få bugt med temperatur, træk, ventilation og støj

Brugerne skal inddrages i fremtidens bygningsdesign, lyder det fra Green Building Council Denmark, der har sendt en digital platform i omløb, der skal være med til at forbedre indeklimaet og dermed trivslen i bygninger.
Hvis vi vil forstå byggede miljøers faktiske effekt på brugerne, bliver vi nødt til at spørge dem,' siger Mette Qvist, direktør i Green Building Council Denmark, der står bag den nye platform, der skal gøre viden om indeklima og trivsel i bygninger tilgængelig.
Hvis vi vil forstå byggede miljøers faktiske effekt på brugerne, bliver vi nødt til at spørge dem,' siger Mette Qvist, direktør i Green Building Council Denmark, der står bag den nye platform, der skal gøre viden om indeklima og trivsel i bygninger tilgængelig.

Store dele af den eksisterende bygningsmasse døjer med dårligt indeklima og andre trivselsmæssige udfordringer for de mennesker, der opholder sig i bygningerne. Samtidigt med, at byggebranchen mangler viden i realtid om brugernes helt konkrete oplevelse af temperatur, støj, træk og andre trivselsmæssige faktorer.

Derfor har Green Building Council Denmark i samarbejde med flere aktører fra branchen og støttet af Realdania fået udviklet en digital platform og spørgeundersøgelse, der for første gang giver branchen et fælles redskab til systematisk at indsamle brugernes egne erfaringer og forslag til at forbedre indeklima og trivsel i bygninger.

Den digitale platform er udviklet af non-profit-medlemsorganisationen Green Building Council Denmark i samarbejde med Rambøll, Aart Architects, Copenhagen Business School, Danske Arkitektvirksomheder og Lynge Benchmark.

Green Building Council Denmark står i forvejen bag DGNB-certificeringen i Danmark.

– Vi har længe været fortalere for større branchefokus på, at bæredygtigt byggeri hviler på tre ben; miljø, økonomi og sociale forhold. Det sociale ben halter bagefter, og hvis vi vil forstå byggede miljøers faktiske effekt på brugerne, bliver vi nødt til at spørge dem. Gode intentioner og mavefornemmelser kan ikke stå alene, og vores viden om brugernes oplevelser skal være baseret på data. På den måde kan vi forbedre indeklimaet og trivslen i bygningerne på et oplyst grundlag, siger Mette Qvist, direktør i Green Building Council Denmark.

Kulde, træk og varme

Platformen bliver nu en gratis og integreret del af DGNB-bæredygtighedscertificeringen af bygninger i drift, og skal på sigt også bredes ud til andre typer af projekter og bygninger med behov for at stille skarpt på trivslen hos medarbejdere, beboere, elever eller andre brugere.

– Talrige studier påviser, at de bygninger, vi bor og opholder os i, har indflydelse på vores trivsel, effektivitet, indlæring, sundhed og sygefravær. Derfor er der brug for et redskab til systematisk indsamling af menneskers konkrete erfaringer med at arbejde i storrumskontor, støj fra kolleger, der taler i telefon, kulde, træk, varme, fælles faciliteter og f.eks. muligheder for social interaktion med andre mennesker i bygningen, fortæller Mette Qvist.

Husk den menneskelige trivsel

Ifølge Mette Qvist ligger nøglen til bedre trivsel og indeklima netop i krydsfeltet mellem bygningens målbare, tekniske ydeevne og brugernes personlige oplevelse af de mange timer, de opholder sig i bygningen. Det er ifølge hende vigtigt at huske den menneskelige faktor i fremtidens bygningsdesign, selv om det er lettere sagt end gjort.

– Vi har øje for, at folk har travlt med f.eks. at passe deres arbejde, og har derfor udviklet et digitalt redskab, man kan bruge til nem og hurtig indsamling af relevant viden hos den enkelte bruger af en bygning. Spørgeskemaundersøgelsen indgår i en samlet e-platform, som på den lange bane skaber et brugerbaseret vidensgrundlag for forskning og udvikling af den måde, vi bygger de bedste rammer for menneskers trivsel i bygninger, siger Mette Qvist.

Redskab til at mindske stress og øge trivslen

Bygninger med et dokumenteret fokus på indeklima, trivsel og sundhed har ifølge Mette Qvist desuden en konkurrencemæssig fordel i forhold til salg og udlejning. Noget man kan nikke genkendende til hos Deas, en af landets største forvaltere af ejendomme, der har skruet kraftigt op for bæredygtighedscertificering af bygninger i drift med en målsætning på 100 bygninger alene i år.

Deas har testet den nye platform i forbindelse med bærdygtighedscertificering af to erhvervsejendomme i hovedstadsområdet på i alt 27.000 kvadratmeter og to boligejendomme på i alt 33.000 kvadratmeter. Her har ejendomsforvalteren brug for overordnet viden om brugernes oplevelse af ejendommen for at kunne løfte social bæredygtighed i ejendommen på sigt.

Fagleder for bæredygtighed og bygherrerådgiver hos Deas, Dorte Marie Frilund Grøn, får med den nye platform mulighed for at bringe bæredygtighed i øjenhøjde med de mennesker, der bruger ejendommene.
Fagleder for bæredygtighed og bygherrerådgiver hos Deas, Dorte Marie Frilund Grøn, får med den nye platform mulighed for at bringe bæredygtighed i øjenhøjde med de mennesker, der bruger ejendommene.

Fagleder for bæredygtighed og bygherrerådgiver hos Deas, Dorte Marie Frilund Grøn, betragter platformen som et samlende undersøgelsesværktøj med udgangspunkt i brugernes oplevelser, der i sidste ende kan hjælpe med at skabe en endnu større andel af tilfredse medarbejdere og beboere, der oplever mindre stress og større trivsel.

– Ved for eksempel flerbrugerhuse, der rummer både store virksomheder og enkeltmandsvirksomheder, får vi et billede på tværs af alle brugerne og mulighed for at rumme mange forskellige virksomheder i en større ramme. Det kan igen være med til at sikre, at de er tilfredse og ikke finder andre faciliteter. Generelt understøtter platformen vores organisations strategi og langsigtede fokus på bæredygtig omstilling, som også indbefatter brugernes trivsel, siger Dorte Marie Frilund Grøn, der fremover forventer at bruge platformen på stort set alle certificeringsprojekter af bygninger i drift.

Den nye platform består bl.a. af en spørgeskemaundersøgelse, som det tager maksimalt 10 minutter for brugeren at udfylde. Det kan foregå enten ved at sende brugeren et link eller en QR-kode. Besvarelserne kan give anledning til at arbejde kvalitativt videre med relevante fokusområder.

Relateret indhold