Nye veje for at skabe almene boliger

For første gang bruger Københavns Kommune muligheden for at yde grundkøbslån for at sikre flere almene boliger i landets hovedstad.
Når det store område mellem Islands Brygge metrostation og Amager Fælledvej er færdigbygget, bliver det med plads til knap 100 nye ungdomsboliger. Visualisering: Arkitema Architects.
Når det store område mellem Islands Brygge metrostation og Amager Fælledvej er færdigbygget, bliver det med plads til knap 100 nye ungdomsboliger. Visualisering: Arkitema Architects.

97 nye centralt placerede ungdomsboliger skal nok blive en eftertragtet vare på det pressede københavnske ungdomsboligmarked. Projektet er netop godkendt i kommunens Teknik- og Miljøudvalg som en del af det første byggeri i det store projekt på Faste Batteri-grunden.

– Faste Batteri-projektet er et godt eksempel på, hvordan vi skaber en blandet by. Vi har alt for mange eksempler på nybyggerier, som er monotone og triste. Ved at blande boligformerne og gøre plads til næsten 100 ungdomsboliger bliver der skabt liv i området, som ellers kunne ende dødt og forladt, nærmest som vi kender det i dag, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell.

Grundkøbslånet gør en forskel, som vi kan se det i dette tilfælde hvor vi har at gøre med en lokalplan der ikke rummer et krav om almene boliger.

Direktør Jens Elmelund KAB

Blandingsværktøj

Ungdomsboligerne er de første almene boliger, som bliver til virkelighed på baggrund af det såkaldte grundkøbslån. Grundkøbslånet er et værktøj, som skal gøre det muligt at opføre almene boliger, hvor grundprisniveauet ellers er så højt, at det ikke ville kunne lade sig gøre.

Værktøjet blev lanceret fra Christiansborg sammen med muligheden for at stille krav om 25 procent almene boliger i nye lokalplaner. I øjeblikket arbejder regeringen dog for at fjerne muligheden for at stille kravet i nye lokalplaner, men grundkøbslånet kan ikke stå alene, mener Morten Kabell:

– Grundkøbslånet og plankravet er skabt til at arbejde sammen, og det nytter ikke noget at fjerne det ene af redskaberne. Hvis regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti m.fl. får held til sin manøvre, bliver byen i den grad delt op i rig og fattig og er ikke længere et København for alle. Frem mod 2025 forventes 28.000 flere unge til byen, men med regeringens plan bliver det 28.000 børn af rige forældre med råd til forældrekøb, hvis de skal have en chance for at få noget at bo i. Det bliver konsekvensen af denne handling, og det skylder Venstre, Dansk Folkeparti m.fl. at melde ud, hvis København kun skal være for de rige, siger Morten Kabell.

Det gør en forskel

Den betragtning er man enig i hos KAB, som står for de almene ungdomsboliger i Faste Batteri-projektet, og som i forvejen har cirka 20.000 almene boliger i København.

– Grundkøbslånet gør en forskel, som vi kan se det i dette tilfælde hvor vi har at gøre med en lokalplan der ikke rummer et krav om almene boliger. Men hvis vi fortsat skulle kunne tilbyde flere boliger til københavnere, unge som gamle, med almindelige indkomster, så er det nødvendigt, at kommunen fortsat kan bruge plankravet. Ellers har vi ikke en chance for at byde os til i nye byområder og dermed skabe en blandet by gennem almene boliger, siger direktør i KAB Jens Elmelund.

Relateret indhold