Færre energirenoveringer uden BoligJobordningen

Energibesparende tiltag stod for cirka 31 procent af de renoveringsarbejder, der er gennemført via BoligJob-ordningen sidste år.
Energibesparende tiltag stod for cirka 31 procent af de renoveringsarbejder, der blev gennemført via BoligJob-ordningen i 2013. Foto: Colourbox.
Energibesparende tiltag stod for cirka 31 procent af de renoveringsarbejder, der blev gennemført via BoligJob-ordningen i 2013. Foto: Colourbox.

Dansk Byggeri skriver i det nye nummer af nyhedsbrevet Barometer, at energibesparende tiltag stod for cirka 31 procent af de renoveringsarbejder, der er gennemført via BoligJob-ordningen i 2013. Det viser nye opgørelser fra SKAT.

Det svarer til, at 11.300 villaer eksempelvis fik hulmursisoleret, isoleret tag eller skiftet vinduer.

– Derfor er det essentielt, at BoligJobordningen fortsætter efter 2014. Ellers er der risiko for, at danskerne igen vil begynde at nedprioritere energibesparende tiltag, siger administrerende direktør Lars Storr-Hansen.

Opgørelsen viser, at over 550.000 danskere i 2013 benyttede BoligJobordningen, og det kostede fradrag i skat på mindre end fem milliarder kroner.

Kendt ordning

Analysebureauet YouGov har for Dansk Byggeri foretaget en undersøgelse blandt de danske boligejere, som viser, at 74 procent af de adspurgte kender BoligJobordningen, mens kun 30 procent kender energiselskabernes tilskud til energibesparelser. En ordning som de fleste politikere ellers sætter deres lid til, når det drejer som om initiativer til at få private boligejere til at energirenovere.

I samme undersøgelse svarede 76 procent, at de havde benyttet BoligJobordningen i 2012, mens kun 13 procent havde fået tilskud fra energiselskaberne.

Dansk Byggeri foreslår derfor at forhøje fradraget for energirenoveringer under en fremtidig BoligJob-ordning. I stedet for maksimalt at kunne trække 15.000 kroner fra i skat, bør energirenoveringer udløse et fradrag på 25.000 kroner.

Relateret indhold