Buen er tilbage

FREDERIKSBERG: Man skulle næsten ikke tro, det kunne lade sig gøre at klemme 4000 mennesker og en stor hal ind imellem lejlighedsblokkene på Peter Bangs Vej på Frederiksberg.

Ligesådan er det næsten heller ikke til at fatte, hvordan man kan bruge konstruktionen fra en sportshal fra 1930’erne til at bygge et fuldstændig moderne spillested i 2018.

– Som arkitekt er det det fedeste, jeg nogensinde har været med til. Med al respekt for det, jeg skal lave bagefter, så har det været fire års rejse, som jeg næsten har helt abstinenser omkring.

Partner Thomas Nørgaard Christensen & Co. Arkitekter

Mange troede måske slet ikke, at der ville blive noget, der hed K.B. Hallen efter 28. september 2011, hvor et halogenspot tidligt på morgenen satte ild til en papkasse og startede storbranden, der lagde en tyk dyne af røg ud over det ydre Frederiksberg og tog 70 års kultur- og sportshistorie med sig i asken.

Men buen er tilbage i byen, og når den med sin glasfacade knejser op mod de gråhvide vinterskyer på en januardag mellem de røde lejlighedsblokke, så vidner den ikke bare om, at det er lykkedes. Den bærer også på historien om et særligt byggeprojekt.

– Som arkitekt er det det fedeste, jeg nogensinde har været med til. Med al respekt for det, jeg skal lave bagefter, så har det været fire års rejse, som jeg næsten har helt abstinenser omkring, siger Thomas Nørgaard, partner i Christensen & Co. Arkitekter, der har tegnet K.B. Hallen og som viser Dagens Byggeri rundt.

Bevarede ikonet

Hallen blev indviet i december, men der holder stadig en del varevogne ude foran, og flere sjak er ved at lægge hånden på det allersidste før åbningskoncerten.

Det store K.B.-logo var i den gamle hal et vindue, men er nu i den nye bygning muret ind med spejle i betonen til venstre på fronten og spejler forpladsen, som landskabsarkitekt Marianne Levinsen har tegnet, fortæller Thomas Nørgaard.

Hun har ladet buer, inspireret af hallens, gå igen, afgrænset af lyse og mørke belægninger og niveauforskelle, som skaber et uderum foran hallen og binder Peter Bangs Vej og den store halbygning, der ligger lidt tilbagetrukket, sammen.

For buen spiller uden tvivl hovedrollen i fortællingen om K.B. Hallen. Den var ikonisk for den gamle hal fra 1938, og det var en beslutning, Christensen & Co. Arkitekter tog allerede meget tidligt i tegneprocessen, at den fortsat skulle bæres videre i den nye hal.

– Buen er det, man kender K.B. Hallen for. Vi tænkte, hvordan vi kunne binde hallen sammen med det gamle KB-anlæg, der overlevede branden i 2011, og stadig lave det til et moderne og større venue, uden at hele karakteren i området blev totalt forandret. Så derfor bevarede vi buen, fortæller Thomas Nørgaard.

Kompliceret projekt

Det er også derfor, buen bliver synlig igen, når man træder indenfor i foyeren. Kigger man til en af siderne, træder buen igen frem gennem de store, sorte stålspær, som er bevaret inde i rummet.

Lige for tårner der sig et monument af forskallet beton sig op, som giver indtryk af noget stort og pompøst, og som kunne være Storebæltsbroen værdig, som Thomas Nørgaard beskriver det. Det har da også været en særlig udfordring for entreprenør Einar Kornerup at udføre betonarbejdet i den størrelse.

– At bygge en forskalling op i den højde i beton har været en stor udfordring, for vi skulle helst støbe i hele brædder for at give betonen det rigtige udtryk, fortæller entrepriseleder Michael Lynge-Svendsen fra Einar Kornerup.

Den oprindelige bue på den gamle K.B.-hal var 12,8 meter høj på det højeste sted, hvor den nye bue er knap 19 meter. De nye buer er samlet af tre stykker hver især og vejer 56 tons hver. De er løftet på plads af tre store kraner. I det hele taget har det været et noget anderledes projekt for entreprenør Einar Kornerup.

– Det har været et meget kompliceret projekt i forhold til, hvor meget stål og beton, der har skulle bygges sammen. Det har været et af de mest komplekse projekter, vi har haft, siger Michael Lynge-Svendsen, entreprisechef fra Einar Kornerup.

Abegrotte i loftet

Ikke kun for håndværkerne i projektet har den velkendte bue givet udfordringer. Det har den også for arkitekterne og ingeniørerne fra Rambøll, som har været rådgivere på projektet. For buen er ikke umiddelbart en facon, man ville vælge til et moderne spillested. Ikke mindst på grund af lyden.

– Buen gav os nogle udfordringer og benspænd, som vi skulle løse. Akustikken gør, at lydoplevelser ville blive forskellig derinde, fordi buen ville virke som en parabol og kaste lyden det samme sted hen, fortæller Thomas Nørgaard.

Inde i hallen er der langt til hvinende håndboldsko mod gulvet, der ekkoer sig gennem rummet, for man fornemmer, selv uden der spilles koncert, den behagelige akustik, som ved indvielsen i december fik flere musikanmeldere til at rose K.B. Hallen for at give Royal Arena baghjul.

Hemmeligheden ligger bag det store hvide loft, der løfter sig som en kæmpe Le Klint-skærm indenfor hen over hallen i den velkendte bue.

– For at løse udfordringerne omkring akustikken i forhold til buen, har vi lavet et loft, som Rambøll har stået for, som vi kalder abegrotten. Der er små hulrum i, som dæmper bassen, og der er taget højde for at kaste lyden tilbage, og det var ikke særlig kønt. Derfor arbejdede vi med, hvordan vi kunne skjule det. Det er så blevet det her hvide, plisserede loft i metal med bittesmå huller i, hvor lyden kommer igennem, forklarer Thomas Nørgaard.

Men lyden er én ting. Noget andet er, når koncertgæster bevæger sig til den lyd. For knap 5000 mennesker, der hopper, stiller også nogle krav til det byggetekniske.

– Vi har en hal, hvor konstruktionen er dimensioneret til et helt ekstremt dynamisk læs. Konstruktionen er lavet af 400 mm huldæk armeret sammen med 150 mm armering, som gør at vi kan have det spænd. Det betyder, at der kan køre lastbiler rundt inde i hallen, forklarer Thomas Nørgaard.

Ingen farver men bambus

De sorte tilskuersæder på tribunerne giver sammen med de mørkebrune bambuspaneler bagved et moderne og varmt udtryk. Det er et bevidst greb fra Christensen & Co. Arkitekter, at der ikke er fyldt med farver i hallen, selvom nogen måske husker det fra den gamle hal.

– Den gamle hal havde rigtig mange farver og mange modernistiske farver. Vi har fundet alle de gamle tegninger og set, hvad der var elementerne i det. Vi har valgt, at i stedet for at vi maler farver derinde, så skal materialerne være farverne. Det præger meget nordisk arkitektur i øjeblikket, at det måske er inventaret, der bærer farverne og ikke vægge og lofter. Her i KB Hallen har vi valgt, at det er menneskerne, der er festen og farverige i sig selv, fortæller Thomas Nørgaard.

Ligesom buen går igen i bygningen, så binder de mørkebrune bambuspaneler også hallen, barerne på første sal og loungen sammen og skaber et særligt eksklusivt udtryk. Man kan næsten se for sig, hvordan bambusvæggen ville gøre sig godt i baggrunden af et Instagram-foto.

Mellem panelerne ud mod facaden er indskudt små vinduer. Det er dem, man kan se udenfor i det hvide teglbeklædte udhæng, der omfavner buen. Vinduerne er passet sammen af de udvendige tegl sammen med det indvendige. Thomas Nørgaard kalder det et ambitiøst projekt og roser håndværkerne, fordi det er lykkes.

Indenfor giver det brydninger af lys gennem det mørkebrune bambus. Men det har også en effekt for naboerne.

– De små vinduer gør, at man har de her små, præcise kig ud og ikke store glaspartier. Det gør, at naboerne ikke får det her støj, der er ved at kigge på folk, der står og drikker øl, fortæller Thomas Nørgaard.

Once in a lifetime-projekt

Barerne har fået bronzespejle op bag kassebetjeningen for at give det samme, varme udtryk. De 500 meter ølslanger er skjult og fører ned til det store fadølsanlæg i kælderen. Og når gæsterne så skal af med det igen, så kan de benytte de første LGBTQIA-toiletter. Altså toiletter, der ikke er målrettet særlige køn.

Den nye K.B.-hal har i den grad detaljerne på plads. Artisterne har fået plads til deres egne kokke, lønudbetalingskontor og rum med dansk design, hvor artisterne kan være for sig selv og lade op.

Tilbage i foyeren kommer der hele tiden arbejdende folk forbi. Der er travlhed til det sidste i den nye hal. Thomas Nørgaard får mange hilsner og kommentarer med undervejs fra håndværkerne. Det giver indtryk af, at projektet ikke har lignet et hvilket som helst andet byggeprojekt.

– Det har været et enestående samarbejde med alle aktørerne. KB Hallen har været et once in a liftetime-projekt, siger han og fremhæver at især foreningen KB’s engagement har gjort indtryk.

– Den ihærdighed, som KB har på banen, den har de taget med ind i projektet, siger han.

Det bakker Michael Lynge-Svendsen fra Einar Kornerup op.

– Det har været et rigtig godt samarbejde. Alle er gået op i det med liv og sjæl. Der har været rigtig mange ildsjæle med fra KB, og de har trukket os med, siger Michael Lynge-Svendsen.

Mange danskere havde et forhold til den gamle K.B. Hal. Nogen har set Beatles spille i 1964. Nogle mødte hinanden og blev forelskede i hallen. Nogen husker måske en af D.A.D.’s ni koncerter.

Derfor har det også været et særligt projekt at få lov til at præge. Det kunne nemlig have gået grueligt galt, ifølge Thomas Nørgaard.

– Man kunne komme rigtig galt afsted med at skulle lave sådan en legendarisk hal, og det er derfor at den største cadeau er, at flere af de ældre medlemmer af KB stod og kneb en tåre til indvielsen, fordi det ramte noget hos dem, og det rammer også os, siger han.

Til åbningskoncerten kan man se 12 danske navne spille. I løbet af 2019 spiller både Take That, Nik & Jay, D.A.D. og Nephew i den nye hal.