De to siloer tårner sig op på Sandkajen i Århusgadekvarteret. Det har de gjort siden 1979, hvor de med deres 54 meter i årtier har stået som Nordhavnens højeste byggeri, som de rå betontårne de var, da de blev bygget til lagring af cement. Indtil nu.
I dag er de runde siloer ombygget. Kontorerne med glasfacader er monteret uden på siloerne og hænger fra 24 meter og opefter over kajen. Desuden er tårnene vokset til 59 meter i højden under ombygningen.
I alt er der syv etager uden på siloerne fordelt på kontorer fra 550 til 6.500 kvm. Fra kontorerne er der en 360-graders panoramaudsigt over København og Øresund. Øverst på siloerne er der bygget en fælles kantine og udendørs panoramaterrasse.
Et skævt udgangspunkt
Betonsiloer, der har stået på en havnekaj siden 1979, som skal kombineres med et nybyggeri bestående af moderne kontorfaciliteter, som er monteret uden på betonen, vil give forskellige byggetekniske udfordringer. Bygherren NCC og Rambøll, der har stået for hele projekteringen af konstruktionerne, valgte fra starten at lave en digital BIM-model i Tekla Structures. Med modellen kunne Rambøll blandt andet være på forkant med de udfordringer, som viste sig, da man begyndte på projekteringen.
– Geometrien på de eksisterende siloer har ikke været helt, som de var på de gamle tegninger. Den ene silo står ude af lod, men kontorfacaden skulle jo ende med at være lodret, siger Henrik Kortermann, senior chefkonsulent i Rambøll.
– Vi skulle lave en Tekla BIM-model for at have overblikket i 3D, ved skæringerne mellem de skrå dragere. Desuden skulle vi have modelleret den skrå silo, som var ude af lod, for at få placeret dørhuller korrekt i forhold til arkitektens tegninger, så landmåleren kunne få de nøjagtige koordinater til skæring af huller i de eksisterende betonvægge til dørene og huller til installationer, siger Henrik Kortermann.
Kunne undgå forsinkelser
Ved at bruge Tekla Structures i hele processen, har Rambøll fået mulighed for at give beton og stålentreprenørerne et helt nøjagtigt grundlag til fabrikationen af elementerne til byggeriet.
– Betonelementfabrikken og stålentreprenøren har med modellen fået mulighed for en helt nøjagtig udførelse af alle betonelementer på alle dækkene, som har forskellige længder fordi den ene silo er ude af lod. Derfor har det betydet, at man skulle fabrikere elementer med skrå afskæringer, men med BIM-modellen har de haft de helt nøjagtige mål, så man ikke skulle lave tidskrævende tilretninger ude på pladsen eller fremstille nye elementer. Det samme gælder for fabrikationen af stålbjælkerne, der også skulle fremstilles i forskellige længder og med skrå afskæringer, siger Henrik Kortermann og forklarer, at den komplette digitale bygningsmodel også har givet mange andre fordele.
– Det har gjort det muligt at lave kollisionstest mellem konstruktioner, installationer og arkitekten i 3D. Det var nemt at visualisere projektet for bygherre, samarbejdspartnere og myndigheder, siger Henrik Kortermann.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';